Et glimt fra bogen Tankemylder – Himmelske hjulspor

Af Poul Henning Krog.

Accept

ACT-terapi lægger vægt på at acceptere og give udtryk for sine tanker og følelser frem for at bekæmpe dem. Som et eksempel på det har jeg i min bog kigget på profeten Elias, der med Gud i ryggen ene mand udfordrede 850 baal-profeter på Karmels bjerg. Og hans sejr var overvældende, men efter Karmels bjerg mistede Elias sit fodfæste. Til trods for profetens store kald og epokegørende sejr oplevede han at blive skræmt og bange.

Det er tankevækkende. Elias havde været frygtløs overfor de 850 falske profeter. Frygten ramte imidlertid Elias ved blot én kvindes udtalelse. Ganske vist var kvinden dronning Jezabel, som var toppen af ondskab i Bibelen, men alligevel! Alle kan blive ramt, og følsomheden er stor, når krop og sind er udmattet. Hvad vi bliver ramt af, og hvad der sætter sig, er forskelligt. For Elias førte angsten til handling, han flygtede først til en by sammen med sin tjener og gik dernæst alene en dagsrejse ud i ørkenen.

Ud af handlingen ses frygt. I ørkenen beder han Gud om at tage ham hjem; han vil dø. Han er faktisk, hvad vi i dag vil kalde selvmordstruet. Elias havde grundlæggende accepteret sit profetkald, men aktuelt var ’kæden hoppet af’. Han ville ikke mere. Guds kærlighed kommer stærkt til udtryk i den smukke beretning. Elias accepterede at spise og drikke englens kærlighedsgaver, men vi læser ikke om glæde og begejstring over englebesøget.

Elias valgte efter dette måltid at gå 40 dage og nætter i en forkert retning for dernæst at gemme sig i en hule i bjerget Horeb. På ny viser Gud sin kærlighed og spørger ham: ”Hvad vil du her Elias?” Først nu efter seks uger brydes tavsheden. Nu vælter der ord ud af hans mund, ord som han formentlig ikke formåede at sætte sammen før. Sproget hjælper os til at sætte ord på vores følelser.
Elias satte ord på sin smerte, opgivende holdning, frygt, følelser og ensomhed. Han kom ud af sit dødsønske. Gennem denne proces nåede han frem til at forstå og acceptere et nyt livskapitel.

Kognitiv defusion

Defusion handler om at se sine tanker som mentale begivenheder. De er ikke nødvendigvis sandheder. Elias blev fanget i en fusion – i tanken om, at alt var håbløst, og at han var alene. Fanget af tanken om, at Jezabel ville få ham slået ihjel. Livet er som en oplyst gang med et stærkt lys for enden ad gangen. I gangen er der værelser på hver side. Over dørene til værelserne kan der være ’skilte’ med svære personlige livsoverskrifter.

Går vi ind ad en sådan dør, kommer vi ind i et værelse, hvor resultatet ofte bliver, at vi fusionerer med det svære i værelset. Elias gik ind ad en sådan ’dør’, da han var fysisk og psykisk udmattet efter oplevelsen på Karmels bjerg. I den situation blev han fanget og fusioneret i både tanke og følelser. Nu efter seks uger mødte Gud ham på strålende pædagogisk vis: ”Hvad vil du her, Elias?” Spørgsmålet åbnede op for, at Elias nu, igennem sproget, selv kunne formulere det selvbillede og verdensbillede, der var gået i stykker for ham.

Ja, hvad er det egentlig, jeg laver her? Gud hjalp ham med at skabe afstand til sine tanker. Gud tillod Elias denne rejse i sorg, frustration og tavshed. Gennem processen voksede Elias i evnen til at betragte sine mørke tanker udefra og ikke lade dem styre sine handlinger. Der er tidspunkter for Guds mænd og kvinder, hvor de skal være alene med Gud – måske var det her et af de tidspunkter. I dag ville Guds menighed have været en oase på rejsen og en medvandrer havde været godt.

Bibelen har et tydeligt mønster; man vandrer bedst sammen med Gud og to og to.