Valg til Knesset i Israel
Når Israel den 9. april holder valg, håber Benjamin Netanyahu (69) og partiet Likud at kunne beholde magten.
Netanyahu har været statsminister siden 2009 samt i en tidligere periode fra 1996-1999. Han har formået at forbedre forholdet til både Israels arabiske naboer og Rusland – og siden Donald Trump og J. Bolosonaro kom til magten også til USA og Brasilien. I år har Israel åbnet en ambassade i Rwanda. Derimod har Israels fjender som fx Iran, Hizbollah og Hamas fået kamp til stregen.
Israel har haft stor fremgang fx hvad angår datateknologi og forsvarssystemer – og for nylig har landet opsendt sit første fartøj til planlagt landing på månen to dage efter valget. Som den bibel-entusiast, Netanyahu er, kontaktede han forskerne før opsendelsen for at sikre sig, at der ville være en bibel ombord på månefartøjet.
Der er ikke færre end 47 partier på stemmesedlen, og to partier har chancen for at kunne samle et flertal, skriver Magasinet Ordet og Israel. Ifølge prognoserne står Likud og Netanyahu til et lille forspring over den nærmeste konkurrent, partiet Blå og Hvid med den tidligere militærchef Benny Gantz i spidsen.