Bethesdas Boghandel lukker

Den 137 år gamle Bethesdas Boghandel på Israels Plads i København skal lukkes efter flere år med underskud.

Indre Missions hovedbestyrelse har den 24. maj besluttet at lukke Bethesdas Boghandel på Rømersgade i København efter flere år med underskud.

Den kendte IM-boghandel har siden 1882 solgt kristne bøger. Hovedbestyrelsen traf beslutningen om at lukke både den fysiske butik og den tilhørende webshop forud for Indre Missions årsmøde sidste lørdag.

”Lukningen af Bethesdas Boghandel vil frigøre nogle ressourcer og lokaler, som HB til gengæld ønsker at sætte i spil for nye muligheder for mission i hovedstaden,” skriver Indre Mission.

Bogsalget skal fremover foregå via lohse.dk.