”Mirakel-baby” afslører hykleriet
Verdens mindste baby, ”Saybie”, har mirakuløst overlevet, efter at være født 17 uger for tidligt. Saybies sag indgår nu i kampen mod flere amerikanske delstaters accept af abort indtil termin.
Det skriver The Christian Post.
Saybie var på størrelse med et æble og vejede kun 245 gram ved fødslen i december. Nu er hun udskrevet og sund og rask.
“Under loven SB 25 – den ekstreme abortlov, som lovgiverne i Illinois vil godkende, har ufødte babyer på Saybies alder ingen rettigheder overhovedet og kan blive brutalt aborteret når som helst uanset årsag indtil fødslen,” hedder det i et tweet fra Illinois’ Right to Life, som henviser til bevægelserne #StopTheMadness #StopSB25 og #ProLife”.
– Den dramatiske forskel mellem at fejre Saybies kamp for livet ved 23 uger og 8,6 unse, mens man debatterer abort i det sidste trimester, er rystende og utrolig og hjerteskærende og ubærlig, siger prolife-advokat K. Pelner.
Saybie blev født ved kejsersnit på San Diegos Sharp Mary Birch Hospital i december. Hun er nu udskrevet og hjemme hos sine forældre. Dr. Paul Wozniak, som tilså Saybie i december, troede ikke, at hun ville overleve. Men fordi hun havde en god hjerterytme, gjorde hospitalet alt, for at hun kunne overleve.
“Vi sad ved hendes seng de første seks timer. Jeg fortalte hendes forældre, at jeg ville holde dem opdateret time for time, men at der var stor fare for, at hun ville dø,” fortæller Dr. Wozniak, som nu glæder sig med pigens forældre.
Mange for tidligt fødte får komplikationer, men verdens mindste baby kendt i sundhedssystemet er nu en sund pige på 5 pund.