Profet tilbage i Roskilde

BreakThrough holder fredag den 21. juni og lørdag 22. juni en profetisk konference med Tomi Arayomi, som også talte til sidste års konference i Roskilde Baptistkirke.

Her gav han et profetisk ord til Danmark, som bl.a. lød sådan:

”Herren siger: ”Jeg vil genoprette din pionerånd, og jeg vil frigive missioner og missionærer fra dette sted, og de vil dække Europa med mine tegn og undere. Jeg vil lukke hekse- og troldomsbutikker. Jeg vil gøre op med landets fæstningsværker, og jeg vil på ny lade min ånd blæse.”

Derfor har Betina Enemark fra Break Through inviteret ham igen. Hun fortæller, at Tomi Arayomi under konferencen vil profetere over mennesker, som han bliver ledt til. Alle sessioner vil starte med lovsang, der vil give plads til det profetiske i sang.

Dagen før konferencen er der en samling for ledere og præster i Roskilde Frikirke med Tomi Arayomi.

Tomi Arayomi begyndte sin tjeneste som 16-årig som præst under Foundation Faith Church. Han plantede 10 ”kirker” på universitetsbiblioteker i hele Storbritannien, mens han studerede jura.

Han er senere blevet anerkendt af Christian International under dr. Sharon Stone og dr. Bill Hamon. Tomi kommer med sin lille søn, Harvey, og sin hustru, Tahmar, til konferencen.

Flere oplysninger på www.breakthrough.dk.


Artiklen fortsætter efter annoncen: