Det er ikke ligemeget

Af Allan Fisker

Hvad er LIGEMEGET? Er der en mening i ordet og dets betydning?

Det er et ord, der jævnligt bruges forskelligt og i forskellige sammenhænge.

Som barn var der jævnligt levninger af varm mad, det skulle spises om aftenen.Vi havde det ret småt økonomisk, der blev aldrig smidt små portioner ud. Det kunne være grønkålssuppe, øllebrød eller lignende.

Mor spurgte mig: ”Hvad vil du have?”

Jeg sagde: ”Det er ligemeget!”

Resolut øsede min mor begge dele op på min tallerken med ordene: ”Du har at spise op!”

Jeg lærte på den sure måde, at mit valg ikke var ligemeget.

Det er ikke ligemeget, hvad man tror! Det har følger!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det er ikke ligemeget, om der er nogen, der stoler på os og kan regne med os.

Det er ikke ligemeget, om nogen elsker os, og at vi lever, så de kan gøre det.

Der er ikke ligemeget, hvem vi vælger til livsledsager, eller venner.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Valg af job, hobbies, livsstil, indkøb, forbrug, køb af hus, bil, møbler, investeringer og styring af økonomien.

Det er ikke ligemeget, hvordan vi opfører os, det har følger.

VORT LIV ER ET EKKO, som møder et gensvar, der ligner!

Nogle spiser stærk chilli, andre chokolade, og det er ikke lige-meget, det er et valg!


Artiklen fortsætter efter annoncen: