Klima-imperialisme
– Vores hus brænder. Bogstaveligt talt. Regnskoven i Amazonas – lungerne, der producerer 20 procent af planetens ilt – brænder, skrev Frankrig præsident Emanuel Macron og opfordrede G7-landene til at diskutere nødsituationen, fordi Brasiliens præsident åbenbart ikke tog situationen alvorligt.
Konflikten og tonen mellem præsidenterne Macron og Bolsonaro var alt andet end køn.
Det samme kan man sige om den holdning hos mange i Vesten, som vist må betegnes neokolonialisme eller klimaimperialisme. Fordi Vesten frygter for CO2-udledningen og klodens overlevelse, skal de fattige lande passe på ”verdens lunger”, som menes at befinde sig i den brændende Amazonas-region.
Hvis vi andre skal gøre noget for klimaet, kan vi jo betale lidt klima-aflad, når vi tager på flyrejser. Det giver sikkert en følelse af, at man gør noget godt og rigtigt for klimaet. Ligesom en vis svensk pige, der valgte at sejle til New York af hensyn til klimaet. Nu er der til gengæld brug for flybilletter til seks personer, som skal flyve over Atlanten for at kunne sejle båden tilbage til England…
Men måske burde vi opgive både klimaimperialisme og -aflad og i stedet satse på reel oplysning.
Vi har fx haft så meget fokus på brandene i Amazonas, at ingen taler om de meget mere omfattende skovbrande i det sydlige Afrika.
”Over en periode på to dage i sidste uge havde Angola 6902 skovbrande, mens DR Congo havde 3395 – Brasilien havde til sammenligning 2127 af slagsen. Dermed havde Angola omtrent tre gange flere brande end Brasilien,” skrev TV2.dk i denne uge.
Til TV2 siger lektor ved Center for Afrikastudier, Stig Jensen, at små, fattige jordbrugere i Afrika brænder nye områder i et forsøg på at overleve under tørke. I Sydamerika er der tale om en mere industriel udnyttelse af områderne – ikke overlevelse. Til gengæld er der grund til langt mere bekymring over afbrændingerne i Afrika, mener Stig Jensen.
Det passer forøvrigt heller ikke, at Amazonas er Jordens lunger, påpeger en klimatolog, som dermed afviser den franske præsidents påstande. Professor Scott Denning fra Colorado State University – der vel at mærke tager klimaforandringerne alvorligt – skriver i en artikel, der kan læses i Videnskab.dk, at Amazonas optager sin egen ilt igen i et relativt lukket kredsløb.
Faktisk kommer stort set al Jordens åndbare ilt fra havet, og der er nok til mange millioner år.
Der er mange gode grunde til at slå alarm over skovfældning og afbrænding af regnskoven, men det handler mere om det unikke dyre-og planteliv, som derved går tabt, skriver klimatologen.
Han forklarer, at stort set al atmosfærens ilt kommer fra planter gennem fotosyntesen. Men næsten al denne ilt bliver optaget igen af levende organismer, når planterne nedbrydes. Så skovens nettoproduktion af ilt er meget tæt på nul.
Faktisk kører det hele rundt og rundt. Og fordi ilten stort set kører rundt i et lukket kredsløb, opbygges der forsvindende lidt ny ilt på Jorden i forhold til det, der optages igen. Scott Denning anslår, at kun 0,0001 procent af fotosyntesen fører til mere ilt.
Til gengæld har denne lille smule ekstra ilt lige siden Jordens skabelse ført til det nuværende indhold af ilt i atmosfæren på cirka 21 procent. Og der er ilt nok til flere millioner år endnu. Det er altså ikke af hensyn til iltmængden, at vi skal frygte brandene i Amazonas, understreger Scott Denning.
Så vi må godt trække vejret igen.
Men vi kunne jo også citere den frustrerede mand, der for ca. 3000 år siden kaldte sig ”Davids søn, konge i Jerusalem”:
”Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind”
(Prædikerens Bog 1,14)
