Styrk troen mens de er unge…
En undersøgelse har vist, at der er tre perioder i et menneskes liv, hvor man er mere åben for evangeliet om Jesus end andre perioder af ens liv.
Det er ikke, når man bliver gammel…
”Når Fanden bliver gammel, går han i kloster,” lyder et gammelt ordsprog. Vi tror ofte, at når mennesker ikke længere er på toppen, men mærker dødens kolde pust gennem sygdomme og svagheder, så vil de vende sig til Gud. Men sådan er det ikke.
Den tanke, at ”det med Gud, det kan jeg tænke på, når jeg bliver gammel”, den holder ikke. For hvis man hele sit liv har afvist Gud, så dukker han nok ikke pludselig op, når man er gammel. Der sker jo også en vis forstokkelse af vores tanker. Vi får nogle fastlåste holdninger og kan ikke pludselig tænke nyt.
I Afrika oplever man jævnligt ældre afrikanere, der udtaler sig positivt om kristendommen: ”Jeg ønsker, at min søn skal blive kristen og få et godt liv. Men for mig er det for sent…”
Alligevel bruger kirkerne herhjemme ofte deres penge på eftermiddagsmøder for ældre. Og det er godt at vise omsorg for de svage. Men det sjældent, at ældre omvender sig.
Det er heller ikke, når man har travlt
Ofte siger troende forældre, at deres børn ”selv skal vælge” om de vil tro, og hvordan de vil tro – når de bliver voksne.
Men hvis det ikke har betydet mere for forældrene, om børnene bliver frelst eller går fortabt, så er der stor risiko for, at troen heller ikke vil betyde noget for børnene, når de bliver voksne.
Så vil de have travlt med at leve op til alle verdens krav. Job, karriere, familie – og underholdning, når de endelig har fri.
Det verdslige pres er så enormt, at det ofte ender med at handle om at tilpasse den smule udtyndet tro, der er tilbage.
Hvornår er det så, at man er åben?
De tre perioder, hvor man er mest åben for evangeliet er:
Når man er i opbrud – flytter til nye omgivelser.
Når man er i krise.
Når man er ung.
Det er, når vi flytter, eller går i gang med en uddannelse, når vi skifter job eller på andre måder skal ”finde vores ben igen”, at vi er modtagelige for evangeliet.
Alt det sikre er væk. Vi får en ny chance for at opdage Gud og kirken, – hvis vi da møder mennesker, der har en levende tro.
Derfor er det så vigtigt, at vi ikke går og gemmer troen af vejen eller kun synger højt og flot om den, når vi er i kirke. Det er i det daglige, vi skal vise kulør og stå op for det, vi tror på.
Det kan vi gøre på mange gode måder. Og hvis vi er i tvivl, kan vi bede Helligånden om at åbne muligheder og anledninger.
Det er, når man er i krise, at man er parat til at overveje nye løsninger. Når alt andet glipper. Når man er opgivet af lægerne. Når familien er i kaos. Når økonomien vakler. Når man ”har tænkt sig træt til døde”, at Guds ord kan forandre og forny alt.
Men det er først og fremmest, mens vi er unge, at vi er påvirkelige. Det er dér, vi bevidst eller ubevidst træffer de store afgørelser om, hvad vi vil med vores liv. Det er der, vi danner vores moralske, politiske og religiøse holdninger.
Og det afhænger utroligt meget af de skoler, lærere og venner, vi har, og det miljø, vi kommer i.
Hvis man som barn kommer i en kristen børneklub eller som ung i en ungdomsgruppe, er der en god chance for, at man ikke udelukkende påvirkes af verdens tomme værdier.
Derfor er det også så vigtigt, at der findes friskoler og efterskoler, hvor kristendommen betyder noget positivt. Hvor unge møder andre unge, der også tror. Så de unge dels kan styrke hinanden, dels kan vokse i modenhed og få en personlig voksentro.
Det er derfor, vi i dette nummer har tema om kristne efterskoler. Læg godt mærke til de annoncer, som nogle af skolerne har indrykket. Hvis du selv har børn eller børnebørn, så sørg for, at de kommer på en kristen efterskole. Det er guld værd. Det er ikke blot sejt og spændende og en oplevelse for livet, men det kan få betydning helt ind evigheden.
