Kære Orla Lindskov
Jeg oplever en meget kraftig forandring i min hustrus måde at være på. Denne forandring er indtruffet, efter at hun har fået konstateret diabetes 1.

Hun var tidligere et varmt og hensynsfuldt menneske, ikke bare overfor mig og vores børn, men overfor alle. Det var hun kendt for.
Men sygdommen har forandret hende. Hun er nu meget mismodig. Hun er meget af tiden i dårligt humør.

Hun klager også hele tiden over sin store træthed som bevirker, at hun tilbringer en stor del af sin tid i sengen. Tidligere var hun et sandt energibundt, så at sige.

Hun er også som noget nyt blevet meget opfarende overfor mig. Sådan var hun heller ikke tidligere. Der skal ikke ret meget til, så er hun utilfreds med mig og med det, jeg gør.
Hun har som sagt ingen energi mere, så jeg må tage ekstra fat herhjemme. Der gør jeg også med glæde. Men hun påskønner det ikke. Hun er ikke det mindste taknemmelig. Hun er blevet egenkærlig og selvoptaget.

Hun er også meget ængstelig for fremtiden, om hun kommer til at miste sit syn. Hun har aldrig haft et godt syn. Men nu er hun ekstra urolig, da hun mener, at hendes diabetes vil forringe hendes syn meget og også forringe hendes syn ekstra hurtigt.
Vi tilhører en levende, lokal menighed og har stået der i mange år.

For nyligt besøgte to mænd os. De var fra menigheden. De havde følt, at de skulle komme og bede for min hustru om helbredelse.
Efter forbønnen henførte den ene af mændene sygdom til den onde åndeverdens magt og indflydelse. Sådan forstod vi, at han mente det. Han sagde, at en sygdom godt kunne skyldes en dæmon, altså en sygdomsdæmons besættelse af vores legeme.

Dette udsagn har gjort det meget svært for min hustru. Han sagde desuden også, at hvis man har overladt sig selv helt til Gud og til Guds beskyttelse, så behøvede man ikke at være syg. Hun føler, at hans udtalelser var møntet på hende.

Det er, som om der efter det besøg er kommet en vrede op i min hustru. Den vrede går ud over mig, desværre. Hun siger nu, at jeg ikke skulle have lukket dem ind og sagt ja til, at de skulle komme.
Min hustru er meget fornærmet og såret over, at den ene kunne finde på så meget som at antyde, at hun skulle være besat af en dæmon.

Endnu værre er det næsten, at hun mener, han antydede, at hun ikke havde overladt sig selv nok til Gud og til Guds beskyttelse.

Jeg prøver på at få min hustru til at forstå, at han nok talte i generelle vendinger. Han sigtede nok ikke direkte på hende. Det håber jeg da selv. Ellers må jeg nok sige, at han var dum. Min hustru blev heller ikke hjulpet af forbønnen.

Det omtalte menigheds-medlem har været meget optaget af udsendelser på TV2, hvor der var meget snakken om dæmoner. Det har han selv fortalt.

Jeg står lige nu i en værre redelighed, kan du nok høre. Hvad siger du til min situation.
Med hilsen fra
Den rådvilde ægtemand.

Sygdom og plage-ånder kan påvirke kristne udefra

Kære rådvilde ægtemand
Sygdom kan forandre mange ting i et ægteskab, også i et kristent ægteskab. Der kan komme prøvelser og kampe. Mange forhold kan forandres.

Jeg har talt med en ven, som er bekendt med diabetes 1. Hun har fortalt mig, at de forandringer, du beskriver hos din hustru med hensyn til træthed og mangel på energi, er kendt fra mange, som bliver ramt af diabetes 1.

I det psykiske område nævner du også store forandringer hos din hustru. Psykiske forandringer opleves hos mange, der bliver ramt af sygdom. Det er generelt. Det gælder ikke kun for diabetes-patienter.

For dig er forandringerne i din hustrus psyke desværre negative. Det går ud over dig som ægtemand. Men du skal så i den forbindelse forstå, at det har været en meget stor stress-belastning for din hustru, at hun fik diabetes.

Det er et kendt fænomen, at sygdom påvirker psyken og kan medføre personligheds-forandringer. Det gælder i både god og i dårlig retning.

En hustru fortalte mig, at hendes mand, efter at han var blevet syg, var blevet sød, rar og from som et lille lam. Desuden også taknemmelig. Sådan var han ikke, før han fik sygdommen, sagde hun.

Nu med hensyn til de to mænds besøg med forbøn og samtale. Det besøg gik jo ikke så godt, selvom de to mænd selvfølgelig mente det godt.

Der findes nogle kristne, som siger, at al sygdom skal henføres til den onde åndeverdens magt og indflydelse. Det betyder så, at den syge er under den ondes magt og indflydelse. Var vi nok overgivet til Gud, behøvede vi slet ikke at være syge, siger de.

Det var det, din hustru hørte den ene mand sige: – altså at årsagen til sygdom var afstand til Gud. Hun følte, at det var møntet på hende, og det sårede hende.

Men tænk her blot på, hvad vi læser hos Paulus i hans 2. brev til Timotheus kap. 4, vers 20:
”Trofimos har jeg måttet efterlade syg i Milet.”
Trofimos var en Herrens tjener og medarbejder hos Paulus. Ligesom Paulus levede han i Guds nærhed. Alligevel blev han syg.

Paulus nævner et andet sted den berømte ”torn i kødet” – en Satans engels slag i hans ansigt. Paulus kunne ikke forstå, at det blev ved og blev ved.

Paulus og også de troende som helhed kaldes i Bibelen Åndens templer. Heraf kommer ifølge Bibelen, at Guds Ånd bor i dem.

Slagene i ansigtet på Paulus kom fra det, som kaldes en ”Satans engel ”, som også kan kaldes en ”plageånd”. Det var en ond ånd i rummet omkring Paulus, men udenfor ham. Ikke i ham.

Sådanne ”plage-ånder” kan også plage kristne både i deres tanker, men også på andre måder. Det kan som hos Paulus være langvarigt. Men det har intet med dæmon-besættelse at gøre.
Sygdom kan dog skyldes sygdoms-ånder. Sådanne ånder findes faktisk.

Vi læser i evangelierne, at Jesus behandlede og udfriede syge, som var besatte af sygdoms-ånder.
Kære Ægtemand, i din nuværende situation skal du og din hustru tage imod Jesu indbydelse, som han giver den i Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 28:
”Kom hen til mig,” alle I trætte og nedtrykte.
Sig Jesus tak for, at I må komme til ham i jeres tunge situation for at finde hvile.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov.