Sundhedssektorsøndag

Inga Helver.

Den 18. oktober er det Skt. Lukas-dag, og den 20. oktober fejres lægen Lukas ud over den engelsktalende verden med bøn for sundhedssektoren.

Lægen Lukas, der lægger navn til dagen, har skrevet Lukas-Evangeliet og Apostlenes Gerninger.
KriSoS – der står for Kristne i Social og Sundhedssektoren – opfordrer også til, at vi den dag beder ”sundheds-sektor-bønnen” på arbejdspladser, derhjemme og i kirker.

– Det kan være svært at holde modet og arbejdsmoralen oppe, når faget får kritik i pressen. Lettere bliver det ikke af, at hjemmehjælpere, socialpædagoger og sygeplejersker kan risikere at blive overfaldet af klienter og patienter på deres arbejde.

– Derfor har denne faggruppe brug for ekstra støtte og opmuntring, fastslår Inga Helver, der er bedekoordinator i foreningen.

Sundhedssektorbønnen kan findes på www.krisos.dk under ”Det sker” i to forskellige udgaver.
Jeg håber, mange vil bede den også i år, siger Inga Helver fra KriSoS. – Der er meget brug for bøn for Social- og Sundhedssektoren.

Hun er selv til KriSoS-verdenskonference i Sydafrika, og de beder bønnen derfra. Store dele af verden, bl.a. England og Sydafrika, har siden 1992 markeret dagen som Health Care Sunday i kirker og på hospitaler.