Tænk dig om, før du siger og skriver noget

Af Kurt Videbæk, Aarhus

Jeg vil gerne citere et meget vigtigt vers fra Matt. kap. 15 v 11: ”Ikke det, som kommer ind i munden gør et menneske urent, men det som kommer ud af munden gør et menneske urent.”

Videre læser vi fra samme kapitel: ”Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.”

Nogle utrolige vigtige vers, som jeg skal prøve at udlægge.

Lad os begynde med det første, nemlig at det, som udgår af munden, gør os urene. I disse moderne tider burde der egentlig stå ”ved siden af munden” – for også det, som går ud via vores computer, gør os urene.

Vi læser også, at det, vores hjerte er fuldt af, løber munden over med, plus hvad vi skriver på computeren. Både munden og computeren kan gøre rigtig meget skade for os mennesker, det må vi tænke på, når vi taler til hinanden. Hvis vi har fået plantet noget fra djævelen i vores hjerte, noget ondt om et andet menneske, så skal vi beholde det for os selv.

Derefter skal vi se at få den plante revet op med roden, så den ødelæggende virkning standses. Har vi selv fået en bitterhed mod et andet menneske, så ring til vedkommende og få sagen ud af verden.

For at vise hvad det her drejer sig om, vil jeg gerne fortælle om en hændelse, som skete for mig og min kone Lise for en del år siden. Lise og jeg sad en mørk aften og hyggede os ved 22-tiden, og vi skulle til at gå i seng. Så ringede en mand og fortalte, at hans kone var kommet på hospice og ikke havde langt igen. Hun ønskede at få en samtale med mig og Lise, før hun lukkede sine øjne for sidste gang.

Vi reagerede ved at tage af sted med det samme. Da vi kom frem, lå konen og ventede på os. Dette ægtepar havde forladt vores menighed på grund af misforståelser imellem dem og nogle i kirken, og det var nu gået så galt, at bitterheden havde slået rod, så kærligheden til vores Herre og mester også var slut.

Det fortalte hun nu til mig og Lise. Hun ville så gerne have Jesus ind i sit hjerte igen. Om vi troede, at Jesus ville tilgive hende? Vi forsikrede hende om, at når hun ville bede ham om tilgivelse for sine synder, så kunne det ske. Vi bad sammen, og I kan tro, hun blev glad, da hun kom tilbage til Jesus. Lise fortalte mig, at øjnene strålede af glæde. Derefter spurgte hun, om vi ville prøve at få hendes mand tilbage i kirken igen. Vi lovede, at det ville vi prøve. Og halleluja, det lykkedes.

Hvad kan vi lære af denne beretning? Lad ingen bitterhed, hverken imod menigheden eller mod et andet menneske, slå rod i dit hjerte, men få denne plante rykket op med roden med det samme.

Til sidst: Alle os, som bruger computeren, lad os opmuntre og glæde hinanden med dette fantastiske redskab. Lad os ikke såre hinanden, så vi er årsag til at trykke hinanden ned i mismod.

Ligeledes når vi taler til mange mennesker – lad os ikke provokere hinanden, men tale sådan, at de, der lytter, går glade og opbyggede fra vores forsamlinger.

Vi må aldrig miste mennesker på grund af det, der bliver sagt fra talerstolen eller i vore samlinger/grupper.