’Hvile kan forebygge en livsfarlig epidemi’

- Stress er livsfarlig, forklarer megakirkepræst Robert Morris. Han beskriver den simple løsning i en ny bog.

– Vi må lære at hvile, slappe af og forny vores sind uden at føle skyld over det. For Gud, som har skabt os, har givet os påbud om at hvile. Så må vi også have tillid til, at han sørger for os, selv om vi ikke arbejder syv dage om ugen, understreger megakirkepræst Robert Morris.

– Jeg havde arbejdet 3-4 uger uden fridag. Jeg havde været i udlandet og var ved at klæde mig på, da jeg fandt ud af, at jeg kun havde ét par underbukser tilbage. Og der var ingen sokker i sokkeskuffen. Jeg begyndte at græde af udmattelse.

Det fortæller forfatter og megakirkepræst Robert Morris fra Gateway Church i Texas. I et interview med The Christian Post i anledning af lanceringen af bogen ’Take the Day Off’ husker han episoden i 2004 som ”The Great Underwear Crisis”.

”Jeg tænkte: ’Hvad gør jeg i morgen?’ Jeg var så udmattet, at jeg ikke kunne tænke på enkle løsninger som at vaske eller gå til Walmart for at købe et nyt par underbukser”.

En banal ’undertøjskrise’ i 2004 lærte pastor Robert Morris, hvor vigtigt det er at holde rigtig hviledag en gang om ugen.

Da Robert Morris til frokost talte med en ven om sagen, oplevede han, at Gud viste ham, hvor vigtigt det er at koble helt af en dag om ugen. Men megakirkepræsten ved også, at han ikke er den eneste, der kæmper med at finde hvile og rekreation.

Han opremser statistikker, som viser, at 75-90% af alle lægebesøg angiveligt skyldes stressrelaterede lidelser, og at fem ud af seks hovedårsager til dødsfald i vor tid er stressrelaterede.

Man kan arbejde sig ihjel

“Sabbath Deficiency Syndrome (Sabbats-mangel-syndrom)er den største, snigende epidemi i vor tid,” forklarer præsten. “Asiatiske kulturer har faktisk et ord for det at arbejde sig selv ihjel – og det sker også i Amerika.

Konsekvenserne af langvarig stress kan være alle mulige forskellige helbredsproblemer som vrede samt andre følelsesmæssige og psykiske problemer. Masser af ting kan gå skævt i krop og sind og hjerter, fordi vi er så stressede, forklarer Robert Morris.

Teknologien presser os

Den teknologiske udvikling har bidraget til at øge stress-niveauet i vores kultur, påpeger Robert Morris i interviewet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Før i tiden havde vi en telefon på arbejdet og en telefon derhjemme.

Ingen ville finde på at ringe til andre om arbejdsrelaterede ting i løbet af weekenden; det ville man simpelthen vente med, til personen var tilbage på kontoret.

Men nu går vi rundt med vores arbejdstelefon i lommen. Vi arbejder til midnat og i weekender og bruger den tid, der skulle have været brugt til vigtige ting. Det har sneget sig ind på os som samfund. Vi er kommet dertil, hvor det er virkelig skadeligt og farligt for os, at vi ikke holder fri.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hold hviledagen hellig

Robert Morris mener, at Guds bud om at holde hviledagen hellig er det mest oversete bud i hele Bibelen.

“Det er ikke et forslag, det er et krav,” understreger han. ”Det handler ikke om at gå i kirke; det handler om at hvile, at vi skal arbejde i seks dage og hvile på den syvende.

Vi er kommet dertil, hvor det er virkelig skadeligt og farligt for os, at vi ikke holder fri.

Mange kristne vil sige, at vi skal overholde alle de ti bud. De ved, at det er forkert at lyve, stjæle og bryde ægteskabet. Men de har ikke noget problem med at arbejde syv dage om ugen!” fastslår Robert Morris.

Fyld alle dine 4 tanke

“Sabbatten er blevet til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld,” siger Jesus i Markusevangeliet 2,27.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Det er en gave fra Gud. Med de Ti Bud giver Gud os principper, som kan gøre vores liv bedre. Det samme er tilfældet med det at hvile. Vi har brug for tid til at følge de principper, Gud har givet os i Skriften, så vi kan leve et sundt liv, der ærer Gud, understreger Robert Morris.

Også den svenske præst Tomas Sjödin er inde på de samme tanker i bogen ”Det sker når du hviler”.
Pastor Robert Morris forklarer i bogen Take the Day Off, at det er livsvigtigt at følge Guds bud om at holde hviledag. Det er samtidig vejen til velsignelse.

I sin nye bog forklarer Robert Morris for ”kronisk under-udhvilede mennesker”, hvordan de kan hvile og blivet ladet op igen. Det handler om at fylde op i fire tanke, nemlig den følelsesmæssige, den åndelige, den fysiske og den mentale tank.

Forfatteren bruger bibelske eksempler til at opmuntre læserne til at hvile, slappe af og forny deres sind – uden at føle skyld over det.

Vi har hver især fire tanke, og vi bruger konstant vore tanke til at fylde andre menneskers tanke med.

Hvis du ikke fylder dine egne tanke, kan du ikke give dig selv fuldt ud for andre i familien, på arbejdspladsen, eller hvor du nu befinder dig. Du vil ikke være i stand til at være helt nærværende for dine nærmeste, siger han.

Vælg en fridag

I sit eget liv vil pastoren hvile en bestemt dag om ugen – og det er ikke nødvendigvis søndag.
”Jeg fortæller andre: Det her er min sabbat. Det er min tid til at blive forfrisket, så jeg besvarer ingen emails,” forklarer han.

Men man er nødt til at forberede det og give andre besked om den selvvalgte fridag. De fleste mennesker vil da også være imødekommende og respektere det. Og de vil ønske at gøre det samme i deres eget liv, mener Robert Morris.

– Spørg dig selv: Hvad er det, der fylder min tank op fysisk? Hvad fylder min tank følelesmæssigt? fortsætter han. “Nogle mennesker kan lide at læse bøger eller se film eller skrive. Det er lidt forskelligt fra den ene til den anden.

Der findes alverdens typer af aktiviteter. Vi skal bare gøre noget andet end at arbejde.
Tillad dit sind, krop og følelser at involvere sig i en aktivitet, som ikke har med arbejde at gøre.”

Hold fri – og stol på Gud

Ægte hvile kræver ydmyghed, indrømmer præsten.
”Jeg må have tillid til, at Gud sørger for mig, når jeg hviler på min sabbat. Det handler i bund og grund om tillid. Hvis jeg virkelig tror, at Gud er større og smartere end jeg selv, så tror jeg også, at han vil sørge for mig, selv om der er en dag, hvor jeg ikke arbejder.

Robert Morris
Robert Morris (58) er grundlægger af og ledende seniorpræst i Gateway Church i Dallas. Siden starten i 2000 er kirken vokset til over 71.000 aktive medlemmer.

Robert Morris’ TV-program kan ses i over 190 lande. Også radioprogrammet Worship & the Word with Pastor Robert, kan høres i hele Amerika.

Samtidig er megakirkepræsten rektor ved The King’s University og har skrevet en række bestsellere som The Blessed Life, Frequency, Beyond Blessed og nu Take the Day Off.
Robert og hustruen Debbie har været gift i 39 år. De har en gift datter, to gifte sønner og ni børnebørn.