Afrikas største evangelist

Reinhard Bonnke hjalp over 79 millioner mennesker til tro på Jesus Kristus.

Den tyske evangelist Reinhardt Bonnke er død, 79 år gammel. Han grundlagde i 1974 organisationen ”Christ for all Nations” og prædikede selv for hundredtusinder i næsten hvert eneste af de afrikanske lande.
Den tyske evangelist Reinhardt Bonnke blev 79 år gammel.

Den tysk-afrikanske evangelist Reinhard Bonnke døde den 7. december i Florida. Hans vækkelseskampagner i hele Afrika forvandlede kontinentet.

Det skriver Bonnkes nærmeste medarbejder og arvtager som leder af organisationen Christ for All Nations, Daniel Kolenda, i en nekrolog.

Over 79 millioner mennesker tog imod Kristus som resultat af Reinhardt Bonnkes tjeneste og arbejdet ud fra Christ for All Nations. Bonnke var især kendt for sit arbejde i Afrika, og hans arbejde forvandlede kontinentet, skriver Daniel Kolenda.

1,6 mio. samlet til møde

Som evangelist samlede Reinhardt Bonnke nogle af de største menneskemængder i historien. I november 2000 samledes således ikke færre end 1,6 millioner mennesker til et enkelt møde i Lagos, Nigeria. Både fra storbyer, landdistrikter, ørkener, jungler og savanne-områder samledes afrikanerne for at høre om frelsen ved tro på Jesus Kristus.

Helbredelser

Det var ikke kun Reinhard Bonnkes prædikener, men også mange mirakuløse helbredelser, der drog mennesker til massemøderne.

Siden starten af kampagnerne i 1967 og frem til sin sidste kampagne i 2017 blev mange tusinder helbredt. Blandt de helbredte var både kræftpatienter, blinde og psykisk syge.

Evangelisten var kendt for sin autencitet, sin omsorg for andre og sin store kærlighed til Herren. Hans tjeneste blev styrket gennem et rigt bønsliv, en dyb forståelse af Bibelen og et liv under Helligåndens ledelse. I en af sine 30 bøger (Living a Life of Fire), skriver han:

”Sandheden er, at jeg ikke har gjort noget alene. Gud har kaldet mig og har været min pilot. Helligånden har været min trøst, min guide og mit kraftkilde… Han gav mig en perfekt hustru. Han gav os vores dejlige børn og familien. Og han har sørget for et team, som er vokset sammen med mig gennem årtiers samarbejde. Derudover har han sendt tusinder til at stå sammen med os. De har støttet os i forbøn og i partnerskab.Vi vil få den samme løn i Himlen”.

Reinhard Bonnke efterlader sig sin hustru, tre voksne børn og otte børnebørn.

Læs også: Var flygtningebarn i Danmark