Københavns Frikirke får ny lokationspræst i Valby

Jeppe Möglich bliver ny lokationspræst i menigheden i Valby, som er en ud af tre lokationer i Københavns Frikirke.

Jeppe er uddannet cand.theol fra Københavns Universitet i sommers og har i de senere år været præste-aspirant i frikirken, der holder til på Filippavej på Frederiksberg. Jeppe er 29 år og gift med Hannah Løndorf Sarkez Möglich.

Tidligere på året valgte tre frikirker under Apostolsk Kirke i Danmark – Netværkskirken Metropol, Lyngby Frikirke og Københavns Frikirke på Filippavej – at slutte sig til Københavns Frikirke og få en ny fælles identitet med tre lokationer. I den forbindelse stoppede kirkens tidligere præst Carsten Hansen.

Jeppe Möglichs opgave bliver at samle et team og lede lokationen i Valby med særligt ansvar for gudstjenester, fælleskab og lokale missionale initiativer i området. Samtidig indgår Jeppe i det tjenesteteam af præster og ledere, som udgør den daglige ledelse i “Et større København”.
Jeppe starter i sin nye stilling i løbet af første kvartal i 2020.