Jeg føler mig helt magtesløs over for Guds krav

Kære Orla Lindskov

Jeg tillader mig herved at skrive til dig. Jeg har nemlig i snart mange år abonneret på Udfordringen og altid læst din Brevkasse.

Jeg er en kvinde på 63, og jeg har brug for at høre nogle gode og trøstende ord ind i min situation.

Det gennemgående i mit kristne liv er, at jeg altid både ved bøn og bibellæsning ender med at føle mig som en synder og som en totalt ufuldkommen kristen.

Jeg har nok en tendens til perfektionisme. Men det, at jeg føler mig magtesløs overfor Guds ord og overfor Guds påbud til livet, det piner mig ustandseligt.

Jeg føler mig langt væk fra Jesus, og jeg spørger ofte mig selv: – ”Hvor er jeg egentlig som kristen?”

Jeg føler mig helt fritsvævende, uden tryghed. Måske opfatter jeg det kristne liv helt forkert. Nemlig som noget, der stiller krav til mig, krav som jeg ikke kan opfylde. Jeg føler, at jeg er ved at køre træt i mit kristne liv. Jeg føler mit kristne liv som en byrde, der er tung, og som jeg har svært ved at bære.

Hver dag føler jeg, at Gud kalder på mig og spørger: ”Hvor er du?”

Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Hvor er det svært. Jeg er bekymret. Jeg lever i angst og frygt. Jeg er så urolig.

Jeg vil spørge dig om, hvor jeg kan finde tryghed? Jeg er jo i den sidste ende af mit liv, og jeg føler mig for svag til at kunne finde trygheden selv.

Jeg hørte for år tilbage en prædiken om hyrden Jesus. Ham vil jeg så gerne møde. Det har jeg ønsket, lige siden jeg hørte den prædiken.

Mit helbred er heller ikke godt. Jeg døjer med maven og med gigt. Jeg kunne vel ikke formå dig til at sende mig en salvedug. Jeg læser jo gentagne gange, hvordan din bøn og en salvedug har hjulpet mange.

Tak hvis du tager dig tid til at læse mit brev. Du må gerne tage mit brev med i din Brevkasse, blot du gør det anonymt. Der er måske andre, der har det ligesom mig.

Kh.
En ufuldkommen
kristen.

Du er indbudt til at få hvile hos Hyrden

Kære kristne ven,

Jeg har bedt for dig, og vil fortsat gøre det. Desuden har jeg sendt dig den ønskede salvedug.
Jeg er overbevist om, at der er en del kristne, der oplever ufuldkommenhed, nøjagtigt som du gør.

Men her er det da vigtigt, at vi husker på, at Gud sendt den fuldkomne ind i vores ufuldkommenhed. Han sendte sin søn, Jesus Kristus. Jesus opfyldte det, vi som mennesker i vores ufuldkommenhed ikke formår.

I Bibelen læser vi, at alle mennesker har syndet og mangler herligheden fra Gud. At du oplever dig som synder, gør dig ikke til en dårlig kristen. Jeg tror faktisk, at du er åben overfor Helligånden, for det er Helligånden, der overbeviser os om synd og om retfærdighed.

Men du føler dig alligevel, som du skriver, som en totalt ufuldkommen kristen.

Her er det så, at du til trøst skal huske på, hvad der står i Lukas-evangeliet kap. 15. Her står, at alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham. Men det var farisæerne og de skriftkloge utilfredse med. De sagde. – ”Han tager imod syndere og spiser sammen med dem.”
Jesus fortæller efterfølgende lignelsen om det mistede får.

Lad mig da tage udgangspunkt i den prædiken, du hørte for år tilbage om hyrden Jesus.
Jeg er overbevist om, at den nævnte prædiken handlede om Guds kærlighed til alle mennesker. Også om hans kærlighed til syndere.

Der findes et hyrdekapitel i Bibelen. Det kapitel finder vi i Johannes-evangeliet, nemlig kap. 10.

Her fortæller Jesus, at han er den gode hyrde. Og i vers 28 i kapitlet siger Jesus noget, som kan trøste dig og alle: – ”jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.”

Der er du og jeg altså som troende: I hans hånd.
Så tæt på Gud er du, selv om du har svært ved at tro det. Men Bibelen siger sandheden, og sandheden skal vi tage imod og bygge på.

Det er et liv, Gud tilbyder alle mennesker: Livet i hans hånd, det bedste liv, vi kan få.
Når du oplever, at spørgsmålet spøger inden i dig: ”Hvor er du?” Hvor lever du dit liv?
Så kan du med frimodighed svare: ”Mit liv er i Jesu hånd.”

Det er sandheden. Selvfølgelig vil djævelen prøve at overbevise dig om, at du er langt borte fra Gud, og fordømme dig. Det er djævelens metode til at tage glæden fra de kristne. Sådan har han altid gjort det.

Men behøver du at lade dig fordømme? Behøver du at leve i bekymring? Behøver du at leve i angst og frygt? Behøver du at være urolig?

Svaret er et klart nej, for når vi er i Guds hånd, er vi trygge. Intet eller ingen kan rive os ud af hans hånd.

Hvad er da årsagen til, at Gud har skabt så trygt et liv til os her på Jorden?

Svaret kan vi læse i 5. Mosebog, kap. 33, vers 3: ”Du, som elsker folkene, i din hånd er alle de hellige; de sidder ved dine fødder og tager imod dine ord.”

Årsagen er, at Gud elsker os, og ved din tro på Jesus er du hellig i Guds øjne. Også selv om du har svært ved at føle det og tro det.

Lad mig slutte med at give dig et Ord fra Jesus. Ordet er et kald til dig. Ordet er en indbydelse til dig. Du finder Ordet i Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 28: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Vi trænger alle til hvilen hos Jesus.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.