Kristne kvinder rammes dobbelt

Kvinder er særligt sårbare i mange af de lande, hvor forfølgelsen af kristne er værst. De forfølges nemlig ikke kun for deres tro, men også fordi de er kvinder.

Et stigende antal kristne kvinder verden over forfølges både på grund af deres tro og deres køn. Det viser organisationen Open Door’s årlige World Watch List, som er en top-50 over de lande i verden, hvor kristenforfølgelsen er værst.

– Forfølgelsen rummer elementer fra en række af de overgreb, som kvinder i store dele af verden lider under – for eksempel tvungne ægteskaber, rejseforbud, tvungne aborter og forbud mod at tage et job, opremser René Ottesen, generalsekretær i Open Doors Danmark.

Isoleres fra andre kristne

Undersøgelsen viser, at forfølgelse af kristne rammer mænd og kvinder meget forskelligt. Kvinder bliver mange steder udsat for tvungne ægteskaber, voldtægter og anden form for seksuel og fysisk vold, mens mænd typisk presses i forhold til deres job eller bliver udsat for ikke-seksuel vold.

– Et tvungent ægteskab er en meget effektiv måde at isolere en kvinde på. Hvis en kristen kvinde tvinges til at gifte sig med en muslim, som der er talrige eksempler på i forbindelse med Boko Haram og Islamisk Stat, bliver kvinderne isoleret fra deres kristne fællesskab, og de bliver en del af den muslimske mands storfamilie, hvor den sociale kontrol er meget omfattende, forklarer René Ottesen.

Christy blev kidnappet

For kvinderne kan der til de ydre synlige overgreb tilføjes oplevelser af skam, isolation, diskrimination og sorg. Det oplevede Christy* fra Nigeria, som sammen med sin etårige søn blev kidnappet og ført til en afsidesliggende skov, hvor hun gentagne gange blev voldtaget og slået.

Efter tre dage kontaktede kidnapperne hendes mand for at kræve løsepenge. Beløbet var så højt, at han var nødt til at sælge alt, hvad han kunne – inklusive vigtigt udstyr til landbrug og mad – samt få hjælp fra en kirke for at kunne købe hende fri.

Fandt frem til kristne

Kidnapperne frigav Christy, en anden kvinde og deres børn midt om natten på et sted, hvor nogle stier mødtes i skoven. De anede ikke, hvor de var; det var mørkt, og der blev skudt omkring dem.

– Vi bad til Gud: ’Hvis du vil have os til at leve, så må du vise os, hvilken vej, vi skal gå. Men ønsker du, at vi skal dø, så lad din vilje ske.’ Jeg fornemmede, at Gud sagde, vi skulle følge månen, så det gjorde vi, fortæller Christy.

Kilometer efter kilometer gik de ad små skovstier i månens retning. Pludselig var de ved en vej, som førte ind i en landsby.

– Vi vidste dog ikke, om det var en kristen landsby, så vi var forsigtige. Men da vi så, at der var en kirke i landsbyen, følte vi os sikre, siger Christy. Det viste sig, at kirken i landsbyen var lige præcis den kirke, som havde været med til at betale løsepenge for dem, og at medlemmerne fra kirken havde ledt efter dem.

Fire kvindeskæbner

Nigeria: For to år siden trængte militante fulanier ind i Aishas hjem. Aisha er 28 år og mor til tre. Da indtrængerne så en bibel i hjemmet, greb de fat i hendes mand og slæbte ham væk.

Derefter forlangte de sex med hende, og da hun nægtede, fik hun bank – og blev voldtaget af to af overfaldsmændene.

Libyen: Maizah* var en ung, muslimsk kvinde, som blev kristen – og i hendes lokalsamfund var det næsten som at ønske sig død. Hun blev overfaldet og gennembanket af en gruppe mænd, som derefter ’tilbød’ hende at blive den fjerde kone til en af de mænd, som netop havde tæsket hende.

Overfaldet og ’tilbuddet’ kombineret med en reel risiko for, at hendes familie ville slå hende ihjel for at redde familiens ære, tvang hende på flugt. I dag bor hun i et vestligt land, men lider stadig under den traumatiske oplevelse.

Irak: Rita var 26, da hun blev taget til fange af Islamisk Stat. Fire gang blev hun købt og solgt som sexslave, før hun i 2017 blev befriet efter næsten fire år med bank, voldtægt, chikane, intimidering og isolation.

Nigeria: Esther var 17 år, da hun blev kidnappet af Boko Haram og ført dybt ind i Samibisa-skoven. Hendes kidnappere gjorde, hvad de kunne for at få hende til at afsværge sin kristne tro, og da hun nægtede, blev hun voldtaget igen og igen. Hun blev gravid og fødte en datter.

Da hun endelig blev befriet, var hendes trængsler langt fra ovre, for hendes lokalsamfund og dele af hendes familie, ønskede ikke at byde hende og hendes datter velkommen hjem. Barnet kaldte de Boko, og Ester omtalte de blot som Boko Haram-kvinden.

*Navnet er ændret af sikkerhedsmæssige årsager.