Vi synger med på Marias lovsang

Det er et hit, der vil noget, vi møder i Marias lovsang. Den har holdt sig et par tusind år. Den synges hver dag af millioner af kristne (bl.a. i Vestkirken i den tidebøn, der bedes sidst på eftermiddagen og som kaldes Vesper).

Og vi synger den med hende, fx når vi syngende beder en af de de tre Mariaasalmer, vi har i Salmebogen: ”Nu kom der bud fra englekor”, ”Maria hun var en jomfru ren” og ”Vi synger med Maria” (DDS 71- 73), og hver gang gør vi den også til vores lovprisning.

Mest kendte kvinde

Maria er kendis, verdens mest kendte kvinde. Hun betyder meget og kan og bør også få større betydning for os end den betydning, hun – tror jeg – normalt har hos os. Ikke fordi hun skal være guddommelig og tilbedes, men: fordi hun var villig til at lægge krop til, da Guds eneste og evige Søn skulle blive menneske, og tage konsekvensen af det, også lidelsens konsekvens (læs mere om det i Luk 2,35; 23,49; Joh 19,25-27). Det skal hun have tak for!

Hun sagde ja

Dernæst fordi hun afspejler, hvad tro er: Hun åbnede sig for Gud, tog opgaven på sig og sagde ja. Hun bøjede sig for underet, selv om det ikke stemte med hendes fornuft og erfaring. Hun lo ikke, som Sara gjorde, da hun stod over for underet, men sagde sit ja til at være Herrens tjenerinde og sang til Gud.

For det tredje: Hun har lært os, hvad bøn er (se det i Joh 2,3-5).
Og endelig fordi hun blev prist salig, og hende skal vi også prise salig (se selv i Luk 1,42.48b; Luk 11,27-28).

Vanskeligheder med det samme

Maria fik vanskeligheder med det samme: Hvad med Josef (læs om hans overvejelser i Matt 1,18-25). Hvad med mobning fra byen? Hun har brug for styrke. Derfor tager hun op til Ein Kerem, lidt uden for Jerusalem.

En vandringstur på en tre-fire dage og ikke ufarlig. Op til hendes tante, den aldrende Elisabeth, som stik mod alle odds er med barn, cirka seks måneder henne (Luk 1,5-25.26.36).

De to kvinder mødes, noget Lukas malende omtaler (Luk 1,40-45). Det er i det miljø, at Marias sang fødes. Hun bruger ord, hun er opdraget med og har mødt i synagogen lørdag efter lørdag og i de daglige bønner i sit hjem (fx 1 Sam. 2,1-10). Hun fryder sig over Gud. Ud af glæde.

Tag hendes sang til hjertet

Vi priser Maria salig. Men vi priser også os selv salige, når vi tager hendes sang til hjerte. Hun synger om noget, der er begyndt, men ikke er gennemført endnu; men hun synger om det, som var det sket (profetisk perfektum kaldes det) – så sikkert er Guds løfte på at gå i opfyldelse, og dets betydning gælder fortid, nutid og fremtid, altid.

Her kan vi i vores trostilegnelse lære noget af Maria. I lovsangen takker og priser vi Gud, før det sker, og dermed øver vi os i at leve i fremtidshåbet. Vi synger os ind i glæden og tager på den måde forskud på fremtiden. Det er netop at leve i håbet.

Hun kender sin ringhed, og den har hun med sig, når hun priser Guds storhed og kraft, hans magt og barmhjertighed. Når vi synger sådan, henter vi styrke. Frygten begrænses og overvindes. Hun synger om det, Kristus vil betyde. Hun gør op med alle overmodige planer og overlegne tanker.

Lovsangen er for alle

Sådan noget kommer særligt til at leve i os, når vi synger lovsang til Gud. Lovsangen er ikke en specialitet for særlige typer eller for mennesker, der har det godt og er i godt humør; den er for alle, der møder Guds tiltale. ”Og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang” (DDS 10,2).

Gennem lovsang tager vi imod Guds ord og giver ham respons, og livet bliver større. Og lovsangen beskytter på sin egen særlige måde netop det, som denne søndag holder frem for os: det underfulde, det under, vi må knæle ned for.

Søndagens tekst: Luk. 1, 46-55

Marias lovsang

46 Maria svarede ved at bryde ud i lovsang:
»Jeg priser Herren af hele mit hjerte!

47 Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,

48 for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,

49 for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,

50 og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.

51 Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
og spreder dem for alle vinde.

52 Verdens fyrster styrter han fra tronen,
men de ydmyge ophøjer han.

53 De sultne mætter han med alt godt,
men de rige sender han tomhændet bort.

54 Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel ved at opfylde sit løfte om nåde,

55 det løfte, han gav vores forfædre,
om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.«