Du giver mig at ånde frit

Kristendom er en befrielsesbevægelse! Jesus vil, at vi skal være virkelig frie!

Men erfaringen viser, at det er vanskeligt. Dels fordi vi nok ikke tror, at kristendom er frihed. Dels fordi vi går og tror, vi da er frie.

Vi har del i en ydre frihed, som vi fejrer i disse dage. Den frihed, der blev proklameret den 4. maj 1945, kan vi ikke skønne nok på. Den skal vi takke Gud for, synge om og fryde os over.

Salme 126 er en god tekst til frihedsfesten.

Vi lever i et frit land, men derfor er det ikke sikkert, vi er frie! Vi tænker ofte: ”Jeg vil ikke føle mig bundet af noget og nogen, livet er mit, jeg vil selv bestemme.” Vi går og tror, at vi er frie eller ved at blive det. Men tænker vi efter, viser det sig, at vi er bundet af os selv, vores eget ego, æresyge, magtsyge, misundelse og hvad de andre mener og synes om os. Sådan noget er vi bundet af.

Er vi så frie?

Vi bilder os ofte ind, at vi bliver frie ved at springe over nogle generende normer. Men ret hurtigt bliver vi klar over, at vi ikke bliver frie ved, at vi tager os friheder. Normløsheden er en streng herre.

Eller hvad med den pligtopfyldende og samvittighedsfulde kristne, der vil være et ordentligt og anstændigt menneske og vil leve fuldt dedikeret til Jesus? Men: er han fri og glad? Måske mere sur og tung? Og lykkes det? Hvor ofte nikker vi ikke genkendende til Paulus’ erfaring: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg” (Rom 7,19).

Hele sandheden sætter fri

Men kun sandheden gør fri. Løgn frigør aldrig, kun sandhed. Men kun hele sandheden er frigørende. Ikke kun den sandhed, der afslører ufriheden. Der skal mere sandhed til: sandheden om Jesu indsats for os på korset, hvor han har betalt vores livs regning og dermed købt os fri.

Og han opstod for at vi skal leve – i frihed, nemlig det liv, vi er skabt til af Gud, det, der passer til mennesker: at vi tager imod livet som en gave, at vi er elsket af ham, tilgivet, kan begynde forfra og trække vejret frit.

Når sandheden om vores bundethed og sandheden om Jesu befrielsesaktion mødes, arbejdes friheden ind på de indre linjer i vores liv og derfra ud i livet. Frie er vi, når vi er fri fra at skulle leve for os selv og frie til at leve for Kristus og de andre. Frie indeni – til at kæmpe for det, der er godt og ret. Vi er frie ved at være under tvang – af den kærlighed, Kristus elsker verden med. ”Kristi kærlighed tvinger os” (2 Kor 5,14). Dét er frihed!

Friheden inde i Gud

Denne frihed hænger på Guds søns indsats for vor frihed. Den bygger på friheden inde i Gud, en frihed som skal ind og leve i os. Det er den frihed, han hele tiden vil tale ind i os og lade os kende, så vi holder fast i den. Og langsomt skal den sprede sig rundt i vort livs kredsløb og blive tilegnet i en modningsproces, så vi mere og mere tilegner os friheden – men desværre i kamp med vores indgroede mistillid til Gud.

Men friheden gør sig alligevel gældende igen og igen, når Jesus siger noget til os, og Ånden ånder det ind i os. Så kommer friheden. Det ord skal vi ”blive i”, det vil sige: bo i, forblive i. Det åbner altid op for os ind til friheden. Altid ligger friheden foran os, altid er vi på vej ind i den.

Bliv i friheden

Frihed er det bedste guld. Kristus og Påsken er vores 5. maj! Ved at blive i hans ord ånder vi hele tiden frihed ind i os. På denne måde gør han os igen og igen virkelig frie.

Kristendom er igen og igen at sige trygt til Gud: ”Du giver mig at ånde frit”. Og hver morgen at slå korsets tegn for os, mens vi med Bonhoeffer siger: ”I Guds befriende (!) nåde. I Guds velsignende nærvær”. Dét er frihed, en frihed at være i og bevæge os ud i dagen i …

Søndagens tekst: Joh. 8, 28-36

Hvis sønnen får sat jer fri

26»Der er meget, jeg kunne sige om jer og dømme jer for. Men lad mig nøjes med at sige, at han, som sendte mig, er Sandheden. Og det budskab, jeg har fra ham, er det, jeg giver videre til menneskene.«
27 De fattede ikke, at han talte til dem om sin himmelske Far. 28 Da sagde Jesus: »Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige.

29 Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.«

Mange i skaren kommer til tro

30 Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham, 31og til dem sagde han: »Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. 32I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.«

Konfrontationen med de jødiske ledere tilspidses

33»Sætte os fri?« afbrød de jødiske ledere ham. »Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!«

34 Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden. 35 Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre.

36 Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk