Online Årsmøde i Indre Mission

Indre Mission holder Årsmøde online lørdag d. 6. juni og søndag d. 7. juni.

Via streaming på Facebook, YouTube og Indre Missions hjemmeside gennemfører foreningen det sædvanlige årsmøde – på usædvanlig vis. Årsmødet består af beretninger fra året omkring økonomi og formandskab med mulighed for spørgsmål og debat.

Indre Mission inviterer en gang om året sit bagland og medarbejderne til årsmøde på tværs af alder og lokale tilhørsforhold.

I år bliver ingen undtagelse.

– Vi kunne godt have valgt at nøjes med beretningerne fra året, men vi ville gerne lave en fest for vores venner, siger Birgit Forum, der er praktisk ansvarlig for Årsmødet.

Lørdag aften står på online festaften med indslag for børn, interviews med unge og forkyndelse af Niels Hankelbjerg.

– På den måde håber vi at skabe en fest for alle i hjemmene, siger Birgit Forum.
Søndag formiddag er der gudstjeneste med Hans Ole Bækgård.