Fortællingen har kraft til at ændre liv!

For mange år siden faldt jeg over en bog, der rokkede så meget ved min båd, at jeg faldt direkte overbord. Bogen, ’Den Rettroende Kætter’, er en samling af 33 moderne lignelser inspireret af Jesu’ Lignelser og er skrevet af den irske filosof og teolog Peter Rollins.

Aldrig før havde jeg overvejet eller oplevet, hvor virkningsfulde lignelser er. Aldrig før havde jeg set, hvor provokerende og respektløst Jesus taler gennem sine lignelser. Alt sammen for at udfordre og ændre det religiøse og politiske system, han stod midt i.

’Ikke skyldig’

Den første lignelse, jeg læste i bogen, bed sig alvorligt fast i mit liv. Lignelsen, som Rollins kalder ’Ikke skyldig’, handler om en mand, der lever i et samfund, hvor det at følge Kristus er dybt ulovligt og anses for at være undergravende af samfundet.

Lignelsen omhandler hans rettergang. Hvis du ikke har læst Peter Rollins bog: ’Den Rettroende Kætter’, så find den endelig, og læs den!

Men hvad er det, lignelsen egentlig kan? Lad mig vise dig det ved at genfortælle lignelsen ’Ikke Skyldig’:

Manden, der er anklaget for at være troende, står nu foran retten og afventer sin dom. Manden har længe været under overvågning, og han er stensikker på, at han er dødsdømt.

De har konfiskeret hans helt nedslidte bibel, hvor ryggen er gået fuldkommen i stykker af at blive åbnet og lukket så mange gange, og hvor næsten hver en linje er understreget og margenen er helt fyldt med små noter.

De har alle han lovsangs-spotify-playlister og alle bøgerne om teologi og det kristne liv. De har billeder og videoer af ham til gudstjenester, hvor han prædiker så inderligt og så dybt, og fra bønnemøderne, hvor han er i fuld tilbedelse, helt overgivet til Gud. De har det hele!

Han er færdig. Og han sidder bare, død i blikket, og forbereder sig på at få sin dom!

Efter mange nervepirrende timer, bliver han endelig kaldt ind for dommeren. ’Slam, slam’ Dommeren slår hårdt i bordet for at få stilhed i salen og hæver så stemmen: ’Thi kendes for ret: Tiltalte er ikke skyldig!’

I et splitsekund er hele salen bomstille. Pludselig brydes stilheden af den tiltalte: ’A’hvaffor noget?! Hvordan kan jeg kendes ikke skyldig? Hvad med alle beviserne, prædikerne, den helt nedslidte bibel? Hvordan i alverden kan I dømme, jeg ikke er en efterfølger af Kristus!?”

Dommeren kigger sløvt op fra sit bord. ’Hvilke beviser?’ spørger han. ’En bog kan enhver person slide ned. Prædikerne viser, du er en vældig dygtig retoriker. Enormt begavet i at forføre folk med dine ord. Og en eminent skuespiller er du også. Alle de rørte øjeblikke til bønnemøderne. Bravo!

Men intet tyder på, du i virkeligheden er efterfølger af Kristus’
Den tiltalte står nu, halvt lænet henover sit bord. Munden er vidt åben, øjnene kører rundt, og verden snurrer rundt. Intet giver mening for ham!

Den tiltalte er så synligt forvirret, at dommeren tænker, han hellere må uddybe lidt mere: ’Hør her – Retten er ligeglad med din bibellæsning og din kirkegang; den bekymrer sig ikke om tilbedelse med ord og pen.

Fortsæt du bare med at udvikle din teologi, og brug den til at male kærlighedsbilleder. Vi er ikke interesseret i sådanne lænestolskunstnere, der bruger deres tid på at forestille sig en bedre verden.

Vi er udelukkende til for dem, der lægger penslen fra sig og – ligesom Jesus – bruger deres liv på at skabe en bedre verden.

Først når du lever, som Kristus og hans efterfølgere gjorde, først når du udfordrer dette system og bliver en torn i øjet på os, først når du opgiver dit liv og giver din krop hen for at brændes – først da, min ven, bliver du vores fjende’.

Provokerende læsning

Først gang jeg læste denne lignelse, læste jeg den nok i gennem 3-4 gange i streg. Fortællingen (som Peter Rollins gør eminent godt i hans egen udgave) provokerede mig så dybt. Det ramte mig, hvor ofte vi ser ud til at være kristne, men hvor det i virkeligheden bare er en facade, vi lader ligge i kirken.

Jeg blev provokeret, fordi jeg selv var skyldig i ikke at være skyldig. Min liv reflekterede ikke min kristne tro. Netop det er lignelsens pointe: Respektløst og kærligt at konfrontere mig en ny diskurs.

Og jeg håber, denne lignelse provokerede dig lige så meget, som den provokerede mig. Eller måske er mit håb nærmere, at den rammer dig, lige så meget som den ramte mig.

Da jeg læste denne lignelse første gang, kunne jeg godt se, at mit fokus nok mere var at være kristen, ikke at ligne Kristus. Vi kan gå nok så meget i kirke, men lever vi det ikke, er det dybest set ligegyldigt.

Det var samtidig startskuddet til min fascination af lignelsen som formidling. Lignelserne er altid så ligefremme og kompromisløse.

Se for eksempel Jesus, der i den barmhjertige Samaritaner viser, hvordan den person, man anså for at være det onde, harme menneske, i virkeligheden var den, der gjorde Guds vilje, mens alle de, der ’tilhørte Gud’, bare gik forbi.

En ny kurs

I den seneste tid har jeg snakket en del med Peter Rollins, da vi har arbejdet sammen om at planlægge to events i Aarhus for at sætte fokus på lignelsen som formidlingsform.

I vores snakke om, hvordan og hvorfor vi skulle lave disse events, fortalte Peter Rollins mig om, hvorfor han er så fascineret af lignelser. Hans fascination af lignelserne udspringer netop af, at de fungerer som en slags væbnet diskurs, der slår os ud af vores nuværende kurs og over på en radikalt ny kurs.

Lignelsen konfronterer os med forstyrrende sandheder, som vi måske ellers havde overset.

Lignelserne har kraft til at skære dybt ind i vores sjæl, og gennem at være sjove, gribende, respektløse og chokerende, så skubber de til de dele af vores væsen, som den direkte tale ikke kan røre.

Der er så uendeligt meget at hente i Jesu lignelser, som er enormt relevant for os i dag at bringe ind i samfundsdebatten.

Jeg synes, vi skal sætte ekstra meget fokus på fortællingens kraft, fordi netop fortællingen kan ændre menneskeliv til det radikalt bedre!