Masseprotester imod racisme skaber ny ulighed
Der hersker ingen tvivl om, at den sorte amerikaner George Floyds død var en forfærdelig hændelse. Floyds sidste ord var: “Jeg kan ikke trække vejret”. Det kunne han ikke, fordi den hvide politibetjent Derek Chauvin satte knæet på hans hals i 9 minutter, efter Floyd var blevet anholdt og tvunget i jorden i Minneapolis i USA.
En forbipassende kvinde filmede på sin mobiltelefon den døende Floyd, der bad for sit liv. Videoen har skabt et ramaskrig over hele det politiske spektrum. Betjenten er nu bag tremmer og sigtet for mord.
Derek Chauvins mord på George Floyd var magtmisbrug af værste skuffe. Den gruopvækkende video har skabt masseprotester i mange lande verden over. I starten var demonstrationerne imod politivold mod sorte relativt fredelige. Men indenfor få døgn sluttede de radikale og revolutionsparate venstrefløjsbevægelser Antifa og Black Lives Matter sig til protesterne.
Det fik ret hurtigt demonstrationerne til at ændre karakter. Nu kulminerer de i vold, optøjer og nedrivning af statuerne af historiske personer i både USA og England, som de protesterende mener er racister.
Heller ikke den tidligere britiske premierminister Winston Churchill er gået fri. En statue af ham i London har fået påskriften “fascist” og den er nedrivningtruet. Londons borgmester Sadiq Khan er allerede i gang med plan om hvilke statuer, som skal fjernes for at skabe et samfund med mere lighed.
Herhjemme var 15.000 demonstranter på gaden i den forgange uge for at demonstrere mod racisme, som de mener også hersker i Danmark. Med protesterne følger nu en politisk ideologi om, at alle lande i den vestlige verden dybest set er racistiske.
Forleden så jeg et billede fra en demonstration i London, hvor en kvinde trak rundt med et hvid mand i en lænke om halsen som en hund. Manden havde en t-shirt på, hvor der stod “undskyld”. Bare det at være hvid er nu omtrent ensbetydende med at være skyldig i racisme.
Selvom mordet på Floyd skal fordømmes på det kraftigste, så er protesterne ved at udvikle sig til massehysteri og anarki.
Antifa og Black Lives Matter kæmper ikke kun imod racisme men også for hele LGBT-agendaen.
Den politiske propaganda, som mordet på Floyd nu bliver brugt til, handler om at skabe et jordisk paradis gennem social retfærdighed og identitetspolitik.
Men paradoksalt nok så skaber masseprotesterne indtil videre ikke en ny og bedre verden, men derimod bare ny ulighed. Enhver hvid person er nu alene på grund af sin hudfarve under mistanke for racisme. Vi er tilbage ved klassekampen, hvor det er hudfarven, der er afgørende.
