Sang i protest mod drab på sort mand

– I can’t breathe (Jeg kan ikke trække vejret), sagde George Floyd ifølge New York Times mindst 16 gange under den fem minutter lange voldelige anholdelse i Minneapolis.

Anholdelsen af den 46-årige George Floyd i Minneapolis har ført til voldelige protester i flere byer i USA. Men mange kristne hylder den afdøde som troende og mindes ham med salmer.

En video fra selve anholdelsen viser, hvordan en betjent holdt den sorte mand nede på asfalten med sit knæ på hans hals, selvom George Flyod gentagne gange sagde ”Jeg kan ikke trække vejret”. Kun en time senere blev han erklæret død. Nu hedder det i en obduktion foretaget af de lokale myndigheder, at hans død skyldes en kombination af at have været låst fast, mulige rusmidler i kroppen samt en hjertesygdom. Derimod viser en opduktion bestilt af den afdødes familie, at han døde, fordi han blev kvalt.

Videoen, som er gået viralt, har ført til voldelige demonstrationer og prostester mod politivold mod sorte. Men kirkerne har været på banen med alternative protester.

”Som Guds menighed sender vi vores dybtfølte kondolence til venner og familie af George Floyd og til alle i Texas og i hele USA Videoen af dette drab er absolut inhuman og denne meningsløse handling bør fordømmes af alle,” skrev Chief Apostle Ray Tinsman, som leder The Church of God i Greenville, Ohio. Menighedens medlemmer tager kontakt med sørgende afroamerikanere og trøstede dem. Også mange andre kirker i USA har arrangeret fredelige demonstrationer for at mindes George Floyd og sætte fokus på undertrykkelsen af sorte.

Den kristne rapper Corey Paul Davis, som har kendt George Floyd personligt, fortalte om sin vrede over ”mordet” til CBN News:

– Floyd var en ”fredens mand”, og da han boede i Houston, Texas, var han kendt som “Big Floyd.” Der var han frivillig medhjælper i det kristne hjælpearbejde Church of the Bricks, fortalte rapperen.

Anholdelsen, som kostede George Floyd livet, har fået mange til at demonstrere, bl.a. disse lokale kirkemedlemmer.

Beskrivelsen bakkes op af den lokale præst: ”Jeg tror, vi kom der på et tidspunkt, hvor Gud rørte ved hans hjerte,” sagde pastor PT Ngwolo fra Resurrection Houston. Han fortæller, at Floyd havde afsonet en dom for røveri i 2007 men siden var blevet et nyt menneske. Han har således advaret unge mænd mod at tage de forkerte valg, fordi det har evige konsekvenser. ”Du vil enten komme i helvede eller i himlen. Du er nødt til at vælge, hvilken type liv, du vil leve,” sagde George Floyd til de unge, engang hvor der var sket et mord.

– Jeg tror, at George havde foretaget dette valg for sit eget vedkommende for flere år siden. Han var ikke den samme mand, som da han var i 20’erne, sagde pastor PT Ngwolo, der kalder George Floyd en mentor for unge. Nu opfordrer pastoren hvide og sorte kristne til at mødes og spise sammen for at lære hinanden at kende og sammen kæmpe mod undertrykkelsen.


Artiklen fortsætter efter annoncen: