Er teistisk evolution en brugbar konstellation?

Teistisk Evolution var til debat i brevkassen Tro og Viden i Udfordringen den 7. juni. Arne Killerich fremstiller i ugens kronik sin holdning til spørgsmålet, om det giver mening at tro på, at Gud har skabt verden gennem evolution.

Af Arne Kiilerich. Rådgivende ingeniør, statiker

Teistisk Evolution (herefter TE) er en lære om, at Gud er en grundlæggende skaber og igangsætter af en evolution, som efterfølgende forløber naturligt (spontant).

Nogle er tilhængere af idéen om, at hele evolutionsprocessen er ledsaget af skaberen, og der findes desuden flere andre varianter af TE. TE skulle således bygge bro imellem tro og videnskab.

Mere præcist Troen og Darwinismen. Men hvad er substansen i TE? Gør det en forskel, om man kalder det Teistisk Evolution eller Ateistisk Evolution?

Flere fagfolk tager afstand fra Darwinismen

TE er forskellig fra traditionel kreationisme og Intelligent Design. Meget overordnet kan det siges, at Kreationisme er baseret på åbenbaring, og Intelligent Design er baseret på naturvidenskab. Begge har meget til fælles, og under ét kan det kaldes evolutionskritik.

Den stadigt voksende evolutionskritik er efterhånden vanskelig at komme udenom, da et stigende antal fagfolk med forskningsstatus tager afstand fra Darwinismen i bøger og videnskabelige publikationer. Taktikken, der anvendes for at dæmme op for evolutionskritikken, går derfor ud på at diskvalificere evolutionskritikerne snarere end at imødegå kritikken.

Det forlanges ganske enkelt, at man skal have en alternativ naturalistisk (ateistisk) forklaring parat, hvis men skal være berettiget til at kritisere Darwin. Hvis man ikke kan levere dette, bliver kritikken på forhånd stemplet som uvidenskabelig, og man behøver derfor ikke tage den alvorligt.

Dvs. at den eneste medicin mod Darwinismens sygdomme er mere Darwinisme. Men hvorfor kan man ikke forkaste en idé, blot fordi man ikke har en tilsvarende til erstatning? Kan en naturalistisk forklaring ikke være den, at der ingen naturalistisk forklaring er?

Nogle er tilhængere af idéen om, at hele evolutionsprocessen er ledsaget af skaberen.

Slipper afsted med manglende forklaringer

Det synes påfaldende, at darwinister lettere kan slippe afsted med manglende forklaringer. Mysteriet over dem alle, hvordan livet opstod, mangler endnu ethvert tilløb til en videnskabelig forklaring. ”Dengang livet opstod” – underforstået – af sig selv, er blot et religiøst mantra, som kun har propagandamæssig værdi.

Ved siden af dette gigantiske ubesvarede spørgsmål indeholder den efterfølgende ”evolution” kun småproblemer – til sammenligning. Alligevel er der en hel række videnskabelige kontroverser at finde i speciallitteraturen. Eksempelvis er der ikke tegn på, at helt nye gener kan opstå spontant (Douglas Axe m. fl.).

Når ordet evolution sættes i forbindelse med Intelligent Design, skyldes det udeladelse af en meget vigtig sondring imellem mikroevolution og makroevolution.

Der er desværre ret stor modstand mod at anlægge denne sondring. For hvis man gør det, er der ikke meget evolution at iagttage. Men mikroevolution burde rettelig kaldes variation og ikke evolution.

Selv når menneskets afstamning diskuteres, er det påfaldende slægtskab baseret på spekulation. Alle varianter af hominider kan med rette sorteres i to helt forskellige bunker. Dvs. de er enten aber eller mennesker.

Knæfald for Darwinismen

Hvor befinder TE sig i alt dette? Har TE nogen indvendinger imod den gængse darwinistiske model? Tilsyneladende ikke andet end at fjerne bogstavet ”A” i Ateistisk Evolution og er dermed et rent knæfald for Darwinismen. Det bliver lidt mere grumset for de TE tilhængere, der mener, at skaberen er aktivt med i selve evolutionsprocessen.

Sættes den naturlige udvælgelse ud af kraft eller hvad? TE kan ikke gøres til genstand for videnskabelig forskning uanset hvilken form, den antager. Den er blot en filosofisk overbygning på den rene Darwinisme.

At tage C.S. Lewis til indtægt for evolutionsteorien må bero på en misforståelse (Se Kresten Torps indlæg i Udfordrigen af 7. juni, red.). I hans forfatterskab er der en tydeligt voksende modstand mod evolutionsteorien.

Tro og videnskab er forenelige

Tro og videnskab er absolut forenelige størrelser, men tro og Darwinisme er noget vanskeligere at forene. TE tager parti for Darwinismen i håb om at skabe borgfred, idet Darwinismen er den, der sidder tungt på det meste forskning, uddannelse og medier.

Men TE er et fundamentløst forsøg på brobygning imellem tro og videnskab og på forhånd dømt til at kollapse. TE er uden selvstændig videnskabelig substans, og er derfor uden indhold til at opponere mod de ideer, der hersker på bjerget. TE sejler i stedet under bekvemmelighedsflag og leverer hermed en forræderisk støtte til Darwinismen, der er ismen over alle ismer, og det mest fundamentale i hele sekulariseringen.

Francis Bacon, af mange betragtet som grundlæggeren af den moderne videnskab, gik ind for ideen om, at Gud har givet os to bøger. Den ene er Bibelen og den anden er naturen. Galilei var også en ivrig fortaler for samme synspunkt, selvom han altid er den, der bliver trukket frem, når der skal argumenteres for kirkens påståede modstand mod videnskab.

For at finde sandheden

På spørgsmålet om, hvorfor der forskes, er svaret ofte: ”For at finde sandheden”. Dette er et rigtigt godt svar. C.S. Lewis beskæftiger sig med emnet i bogen ”Miracles” fra 1947. Her skriver han fx, at den naturalistiske proces, der sigter på overlevelse, slet ikke er designet til at producere en mental tilstand, der kan finde sandhed! Igen en pind til Darwins ligkiste.

Hvad er Teistisk Evolution baseret på? Tilsyneladende er det hverken åbenbaring eller nogen form for alternativ eller selvstændig videnskab. Hvor andre forsøger at holde stand mod den darwinistiske damptromle, lægger TE sig fladt ned i ren overgivelse.

TE er en hybrid, der reelt ikke hører hjemme i nogen af lejrene. TE vil fremdeles være en vendekåbe, der smyger sig op ad den fremherskende mening uden at bidrage med noget, der kan be- eller afkræftes.

Slutteligt kunne man spørge læseren, om det overhovedet giver mening at forestille sig en intelligent skaber, som først efter 4 milliarder års eksperimenteren når frem til et resultat ”i sit eget billede”.