Flertal i Nuuk vil beholde statuen af Hans Egede

Der er ikke folkelig opbakning i Nuuk til at fjerne statuen af den dansk-norske missionær og præst Hans Egede, viser en afstemning.

Det grønlandske medie KNR oplyser, at 921 borgere stemte for, at statuen bliver stående, mens 600 ville have den fjernet.

Statuen af Grønlands apostel blev i juni udsat for hærværk med rød maling og teksten ”Decolonize”.