Vækkelse på strand i Californien

Unge beder for og med hinanden på Huntington Beach i juli 2020. Foto: Facebook/Saturate OC

Over 200 kristne samledes for nylig på stranden i Huntington Beach for at tilbede Gud og lære at dele evangeliet med andre. Nogle taler om en ”strandvækkelse”, mens andre kalder det starten på en ny Jesusbevægelse i det sydlige Californien.

For fire år siden fik ægteparret Jessi og Parker Green i New York City en vision om tusinder af mennesker, der blev døbt på stranden, mens folk i stort tal tog imod Kristus. Ægteparret flyttede derfor til Orange County i Californien, hvor de begyndte at evangelisere og startede organisationen Saturate OC, fortæller organisationens hjemmeside.

Og nu i corona-tiden bærer arbejdet frugt – på stranden, hvor flere lokale kirker og kristne har været involveret i perioden 3.-24. juli.