En tænker analyserer sit tab og sin tro

Med ’En sorgens dagbog’ har ProRex Forlag påbegyndt udgivelsen af en række udvalgte titler af C. S. Lewis’ forfatterskab oversat af cand.phil. Helge Hoffmann.

Bogen A Grief Observed, hvor C.S. Lewis beskriver sin store sorg efter hustruen Helen Joy Davidmans død, har også tidligere været udgivet på dansk. Ægteparret fik fire lykkelige år sammen, før hun døde af kræft, og Lewis sad tilbage som stedfar for to drenge.

Her griber den store forfatter med pinlig ærlighed til at analysere og beskrive sig selv, sin sorg, sin erindring om ”H.”, sin gudsopfattelse og troen på det evige liv i notesbøger.

Douglas H. Gresham har skrevet en fin indledning til bogen, hvor han blandt andet påpeger, at Lewis ikke har kaldt bogen ”Sorgens dagbog”, som om den var en generel beskrivelse. Titlen med det ubestemte ”En” antyder derimod, at der er tale om Lewis’ personlige rejse gennem sorgen.

Og bogen viser os da også en meget personlig – for ikke at sige privat Lewis, der med stedsønnens ord ”står følelsesmæssigt nøgen i sit eget Getsemane”.

Gudsbegrebet

Mange læsere har bemærket, at ”En sorgens dagbog” ikke indeholder en helt traditionel kristen lære om Gud og evigheden. Men Lewis er autentisk gennem det kaos, hustruens død har efterladt ham i. Der sker en udvikling i ham selv, og den store kristne tænker tager livtag med sin tro og beskriver ærligt sine tanker om Gud.

Han tvivler ikke på, om Gud findes, eller om han er almægtig. Men hvor er han, når man har allermest brug for ham? Og er han god?

Det nager Lewis, at han måske ikke husker Joy som den, hun var. Han spørger også, hvor hun befinder sig nu, for ”hvis H. ikke er et legeme – og det legeme, jeg elskede, er jo i hvert fald ikke længere H. – så er hun jo ingen steder” (s. 43). Her finder Lewis ingen trøst i troen. Han afviser tanken om genforening med ens kære som noget ubibelsk og spiritistisk inspireret. Han må forholde sig til det faktum, at H. (Joy) er død. Sorgen føles som frygt.

Lewis gør sig mange tanker om kærligheden og beskriver, hvordan mand og kvinde som skabt i Guds billede komplementerer hinanden. Men hvad så, når den ene dør? Sorgen med raseri, bitterhed, uro og selvmedlidenhed ser ud til at gå i ring.

Henimod slutningen kalder Lewis Gud ”den store ikonoklast”, altså den, der knuser vore falske forestilinger om, hvem han er. Gud vil smadre alle vore falske forestillinger, ligesom Messias viste sig at bryde med alle menneskelige forestilinger.

Ligesom Lewis har brug for sin hustru og ikke for sine forestillinger om hende, erkender han, at han har brug for Gud selv – ikke sine forestilliger om ham. Og Lewis’ rejse gennem sorgen slutter i bogen med hustruens sidste ord: ”Jeg har fred med Gud”.

Bogen er ikke en lærebog i dogmatik, men netop som titlen siger det ’En sorgens dagbog’. Og Lewis’ ærlige selvanalyse kan hjælpe sørgende til at søge og – forhåbentlig – finde Gud, som den, han virkelig er. Som sådan kan bogen varmt anbefales.

C.S.Lewis: En sorgens dagbog.
94 sider. 129,95 kr
Forlaget ProRex