Mon vi kommer fra aberne?

Vi har fem børn, hvoraf de tre yngste stadig bor hjemme. Kasper på 13, Nikolaj på 8 og Noah på 3 år. Noah er en livlig dreng, der minder meget om Peter Pedal, da han også er meget nysgerrig.

Så på den måde kan man jo godt blive fristet til at tænke, at vi kommer fra aberne. Han har i hvert fald lært sig at komme op i det øverste skab i bryggerset uden at medbringe hjælpemidler.

Hvordan? Jo, han åbner vaskemaskinen og klatrer op på lågen. Vupti, så kan han nå batterier og lommelygter.

Han elsker at vaske tøj. Det har han gjort sammen med sin dagplejemor. Der stod børnene i kø for at se, om det var deres tur til at putte i maskinen og trykke på start. Fordelen hjemme er, at der ikke er nogen kø. Så han fandt selv sæbe i skabet og puttede lidt tøj ind og fik startet maskinen.

Jeg kiggede noget, da jeg så den færdige vask med et sæt af Noahs tøj – alene. Og sæbe ud over hele gulvet. Nu har vi så sæben stående på øverste hylde i et andet rum.

Men der var en dag – ja, jeg er godt klar over, det var helt min egen skyld – der overgik han alligevel sig selv. Vi var alle trætte efter en lang hverdag, og jeg skulle snart lave aftensmad. Men jeg tænkte, jeg kunne liiige snige mig til en halv time på langs inden min mand kom hjem, mens de to yngste så Vilde kræ på Netflix. En sjov serie med tegnefilm om vilde dyr, og hvor seje de er.

Da jeg kom ud fra soveværelset, var Noah ikke i stuen. Han stod i bryggerset omgivet af papir og pap ud over hele gulvet fra mit kreaskab, jeg helt havde glemt, jeg havde. Vores gule labrador Chicco stod ved siden af – fyldt af sort plamage på ryggen.

Jeg tror, det var en blanding af sprittush og sort tubemaling. – Kasper! Kom lige og hjælp med at rydde op, råbte jeg, mens jeg spurtede efter engangsvaskeklude til at tørre den stakkels hund af.

Kasper kom og hjalp, og da gulvet var ryddet, satte han sig ind i stuen med Noah på skødet. – Noah, hvordan kunne du komme i tanker om at male Chicco på ryggen? Med lille forundret stemme sagde Noah:

Chicco er en gepard! Som om han tænkte – Er I lidt langsomme i opfattelsen? Nu har jeg lige skabt en gepard, som er lige så sej som i vilde kræ, og så laver I sådan et postyr over det.

Jeg er begyndt at læse Exit Evolution, og jeg er forundret over, hvor stædigt nogle tilhængere af evolutionslæren holder fast i deres tankegang om, at dyr, der ligner hinanden, må være nært beslægtede.

Meget forenklet fantaserer og tegner de sig til teorier om evolution og påstår lighed er et bevis i sig selv. Men selv de ville nok være enige i, at Chicco stadig er en hund – selv om den ligner en gepard!

1. Mosebog 1, 26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!