Bekymret Maria med Jesus-barnet passer til tiden

Maleriet udtrykker frygten for at miste et dyrebart liv.

Marianne med et af sine smukke malerier.

Vi har i år valgt et maleri af Marianne Lodahl Mortensen til Udfordringens juleavis, som udtrykker en bekymret og frygtsom Maria.

Varsomt bærer hun det dyrebare Jesus-barn på armen.
På grund af coronaen frygter mange idag ligesom Maria for deres ellers andres liv.

Marianne Lodahl Mortensen har flere gange tidligere malet til julenummeret. Og hun bruger i dag størstedelen af sin tid på at male – ikke mindst de bibelske motiver.

– Det er en uudtømmelig inspiration. Der er så meget, og man kan blive ved med at vende tilbage og finde nyt i Bibelen.

Da Marianne for godt 15 år siden mistede sin mand i en alder af kun 35 år, lagde hun sit liv om.

– Det blev et vendepunkt. Jeg blev klar over, at der ikke var ubegrænset tid at leve i, fortæller Marianne, som er sygeplejerske og bor i Esbjerg.

Efter en sørgeperiode begyndte hun for alvor at male oliemalerier.

Bestil Udfordringes juleavis til uddeling her.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Inspirationen for Marianne er især Bibelen. Og flere billeder har Maria og Jesusbarnet som tema.
Marianne er selv vokset op i Skjern i Evangelisk Luthersk Missionsforening. Som voksen har hun prøvet forskellige kirkeretninger, men er foreløbig endt i Bramming Frimenighed.

På hendes hjemmeside Galleri-Sela.dk kan se, hvad hun ellers maler. Og desuden udstiller hun i Galleri Lodahl på Skolegade 80, st. mf. i Esbjerg.