Kære Læser!

Af Henri Nissen, Ansvarshavende redaktør

I denne uge får abonnenter af den fysiske avis en helt speciel Udfordringen. Indeni de aktuelle sider har vi nemlig pakket den juleavis, som vi trykker i stort oplag i næste uge. Desuden lægges avisen ind i den lokalavis, som Udfordringen udgiver.

Derfor får du juleavisen nu

Der er flere formål med, at vi allerede nu lægger juleavisen ind denne uges avis, før den i næste uge udkommer i et stort oplag:

1) Så kan du se, hvordan den bliver

Der er altid nogen, som vil vente og se avisen, før de bestiller. Og så trykker vi måske for mange, eller der mangler måske aviser, når de tvivlende endelig beslutter sig.
Nu kan du se juleavisen og bestille det antal, du kan bruge. (Helsidesannoncerne udskiftes.)

Julens Udfordring 2020

Bedst er det jo, når man i en menighed eller en bibelkreds bliver enige om at dele et større antal juleaviser ud.

Det er både en let og effektiv form for mission.

Det er efterhånden sjældent for mange menigheder at tænke ud af boksen – ud af kirken – på dem udenfor.

Her er chancen! Brug dog julens anledning!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



2) Så kan du give næste uges avis til en ven

Desværre véd vi jo godt, at det kun er en lille del af Udfordringens læsere, der normalt får sig taget sammen til at dele avisen ud til deres medmennesker.

Men her er så i det mindste én ekstra avis, som du kan give videre til én udvalgt person eller en familie, når Julens Udfordring i næste uge udkommer igen.

3. Så kan du begynde at bede

Som kristne véd vi, at intet fremstød lykkes uden bøn. ”Hvis Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes arbejde forgæves.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Derfor vil vi opfordre alle læsere til at bede for:

– At Jesus bliver centrum i julen igen.
– At Julens Udfordringen når frem til de søgende.

Og skulle du beslutte at gå rundt og lægge avisen i et antal postkasser, så er jeg sikker på, at du vil opleve glæden ved at komme ud med det gode budskab.

Det er der SÅ meget brug for i denne mørke tid.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



PS: Tak, hvis du bestiller det antal juleaviser, du ønsker, på Hosianna.dk – inden mandag kl. 12, hvor vi skal fortælle trykkeriet, hvor mange aviser, de skal trykke.
Aviserne vil være klar til forsendelse eller afhentning torsdag.