På Allehelgensdag mindes vi dem, der er i de levendes land
”Den 1. november er det Allehelgen søndag. Det er en takkedag. En søndag, hvor vi med taknemlighed mindes vore kære. På mange grave bliver der lagt friske blomster på denne dag. Fordi det er mindernes søndag. Det er evighedens søndag. Håbets søndag.
På Allehelgensdag må vi gerne løfte sindet og tankerne opad mod den himmelske herlighed. I tekster og salmer hører vi om den nye jord og den nye himmel. Den hvidklædte skare, som står foran Guds trone. Vi stopper op ved den sandhed, at her på jorden har vi ikke vores blivende sted. Vi er fremmede. Vi er som pilgrimme på vejen mod det forjættede land. Vi har et mål som kristne. Vi er på vej hjemad. På vej mod den herlighed, som Gud har bestemt os til at arve. Vi er på vej til de levendes land. Bort fra død og undergang og sorg og pine.
De fleste mennesker mener, at når man dør, så går man bort fra de levendes land. Men det er omvendt. Det er hér, døden regerer. På den anden side er døden besejret. Vi er på vej til de levendes land, det forjættede land. Det lovede land. Det er dejligt af og til at rette blikket mod det, vi er på vej til. At lægge al trætheden bag sig. Al tummel og larm og ensomhed og savnet af dem, vi har mistet og vende blikket mod det evige liv og til gensynet med vore kære. Det bliver vidunderligt. Glæd dig.
Når ensomheden, savnet og alle problemerne bliver for svære at bære, så må vi gerne tage billedet af det evige livs herlighed, håbet og himlen, med ind i hverdagen. Vi ved ikke meget om, hvad der er på den anden side, men vi ved, hvem der er der, og hvem der vil tage imod os. Nemlig Jesus Kristus. ”Jeg går i forvejen, og gør alt klar til modtagelsen af jer,” siger han. Jesus er på den anden side af døden.
Og det er ikke længere sandt, at døden er det ukendte land, hvorfra ingen vender tilbage. Der er én, som vendte tilbage. Det er ikke længere ukendt. Vi véd, hvem vi kommer til at møde, for han er der. Smerten og savnet har vi stadig, vi, der er tilbage, men brodden, håbløsheden, fortvivlelsen er borte. Hvorfor? Fordi der er kommet nyt fra dødens porte. De er blevet sprængt. Døren er åben. ”Jeg lever, og I skal leve,” siger Jesus.”
Ovenstående er et uddrag af en andagtsrække, min far holdt i 2019. Han døde i februar 2026. Når vi på Allehelgensdag mindes de døde, kan vi som kristne med taknemlighed mindes de mange troende, der er gået forud for os. Og endnu vigtigere: Vi kan benytte anledningen til at dele lyset i mørket. Fortælle om den Jesus, der selv døde og opstod, og fortælle, at vi ved tro på ham også skal opstå og leve med ham.
