Er julen ikke mere end en flygtig stemning?

Et brev til Orla Lindskov

Ja, her er så et brev, der handler om mine tanker om Julen.

– Jeg er en ung mand på 18 og er snart færdig med gymnasiet. Min mor er alvorligt syg. Det er også en del af grunden til, at jeg skriver til dig. Bed for min mor. Du beder jo for syge, hører jeg.

– Har du, Orla Lindskov, aldrig tænkt på den kontrast, der er mellem julens fredelige og kirkelige ånd og så den verden, vi lever i nu?

Verden er ond, hård og mørk. Kan den kristne kirke lukke øjnene for det? Er det ikke det, kirken gør i julen og juleaften?

Det, som julen handler om: Guds lys, Guds fred, Guds kærlighed skal da ud i virkeligheden.

Det påstår min religionslærer i hvert fald. Men er kirken der, hvor mørket er, eller gemmer den sig?

Jeg døjer med at glemme virkeligheden juleaften i julelysenes skær og i dyngen af gaver. Mine tanker er hos min mor.

Min far og mor er skilt, og denne jul skal jeg tilbringe hos min far og hans nye kone. Min mor er alene juleaften med sin kræftsygdom. Det er hendes ønske.

Hvad vil julens indhold kunne betyde for os andet end en usand, flygtig stemning, hvis julen ikke går ind i det, vi står og lever i i hverdagen?

Der er mange mennesker, der går rundt og tænker, at hvis der er en kærlig Gud, så ville der ikke være fattigdom, ufred og ondskab her på Jorden. Hvis Gud er der og er kærlighed, så måtte han jo let kunne ordne alt det skidt.

Sådan tænker de fleste af mine klassekammerater, lige bortset fra et par piger, som er meget kristne. Det er dem, der har fortalt mig om dig.

Orla Lindskov, mit brev er ikke ment som et angreb på dig. Det er snarere et angreb på alt jule-halløj.

Husk venligst den bøn opad for min syge mor. Tak.

Med en venlig julehilsen til dig fra:
En elev i et gymnasium

Jesus ønsker at gå med os ud i hverdagen

Kære gymnasieelev

Jeg har bedt for din mor, og jeg vil fortsætte med det.

Du skriver om de mennesker, der går rundt og tænker, at hvis der er en kærlig Gud, så ville Jorden ikke være så hård, ond og mørk. Så ville Gud let kunne afskaffe alt det skidt.

Du skriver også, at sådan tænker de fleste af dine klassekammerater, altså bortset fra et par meget kristne piger.

Den med hvorfor Gud ikke afskaffer alt skidtet her på Jorden, om hvorfor han er så passiv, den har jeg hørt før. Den hører jeg fra mennesker, der ikke vil tro på Gud. Den bruges som en slags undskyldning.

Men nu om den forskel, der ganske rigtigt er mellem julens lyse, fredfyldte stemning og den onde verden, vi lever i.

Du har ret i, at der ikke er megen julestemning i verden i dagligdagen. I verden er der ikke ret meget lys og kærlighed. Men det prøver kristendommen heller ikke at bilde os ind.

Hvis vi i nogle få timer får lov til at glemme verdens skidt juleaften i julelysenes skær, så kommer den barske virkelighed i hvert fald brasende ind over os, når det bliver hverdag. Den virkelighed lyver julens budskab ikke om.

Men for at forstå det hele lidt bedre, skal vi starte ved den første julenat:

Den nat fik hyrderne på Bethlehems marker lov til at se ind i Guds verden af lys og kærlighed.
Den verden får du og jeg også lov til at se ind i. Det får vi i julebudskabet og i budskabet om, hvorfor Jesus kom her til Jorden.

Jesus blev født lige ind den onde verden, samme verden, som du og jeg lever i nu.

Julenat blev faktisk starten på et møde mellem Guds kærlige og hellige verden og så vores verden med ondskab og egoisme.

Kan det så være rimeligt at give Gud skylden for verdens skidt, ondskab og egoisme?

Det synes jeg ikke. Lad os læse i Matthæus-evangeliet kap. 23. Her er der et afsnit, der hedder ”Dommen over Jerusalem”:

I det afsnit siger Jesus: – ”Jerusalem, Jerusalem! – – – Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt.”

Her taler Jesus om os mennesker. Det er en profeti, en forudsigelse.

Den forudsigelse, tror jeg, er ved at blive virkelighed for os her på Jorden: – ”Se, jeres Jord bliver overladt til jer selv, øde og tom.”

Jesus kom til vores Jord for at give os Guds fred og kærlighed. Men så kom det i vejen, der hedder: ”I ville ikke.”

Det vil sige: – Menneskene valgte ikke Guds plan. De valgte deres egen. Menneskene valgte forkert. De valgte det onde.

Udfordringen i julens budskab er: – Vil vi lade vores tanker bestemme af det, som julens budskab siger til os? – Nemlig at der er født en frelser, som er til os.

Eller vil vi holde os til den gamle ”traver,” som siger, at ”alt det onde er Guds skyld. Alt skidtet er Guds skyld.”

Julens mening er ikke, at vi blot skal lytte til nogle kønne ord og synge nogle velkendte salmer og sange.

Nej, det blev jul, fordi Gud i Jesus ville bryde igennem det, der skilte os fra ham.

Han ville med sin fred ind i denne ufredens verden. Han ville føre os ud af denne verdens rod og forvirring ind i lyset og freden hos Jesus, og det vil Gud stadig.

Derfor kalder Jesus også denne jul og siger: – ”Kom hen til mig.”

Anden juledag er på en måde overgangen fra højtid til hverdage. Mange bliver vældig triste, når de skal tilbage til hverdagen og den mørke tid. Men på 2. juledag stiller julen dette spørgsmål til os: ”Vil I bede julens lys, som er Jesus, gå med jer ind i hverdagene?”

Mon ikke vi svarer: – ”Vi vil!”

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.