God morgen, her er radioavisen
Jeg vågnede en morgen og var egentlig i ganske godt humør – tidspunktet taget i betragtning. To apparater betjener jeg nærmest pr. automatik om morgenen – kogekedlen og radioen.
Nyhederne berettede om en bus, der var styrtet ned af en skrænt i Indien, og 40 mennesker var døde. Der stod jeg så kl. 8 en hyggelig lørdag morgen og var pludselig blevet i dårligt humør, for jeg syntes da naturligt nok, at det var forfærdelig tragisk med alle disse spildte liv. Sikke en forfærdelig hændelse!
Jeg blev nu også lidt vred på nyhedsoplæseren, for her serverer han en forfærdelig nyhed for mig og efterlader mig fuldstændig uden håb eller handlemuligheder. Hvad skal jeg dog med sådan en dårlig nyhed?
I de gode gamle dage var det en dyd at følge med – altså at holde sig orienteret. Man så da TV-avisen hver aften, læste avisen og hørte måske radioavisen et par gange. Sådan er jeg vokset op og er blevet belært med, at det er en borgerpligt at vide, hvad der rører sig i samfundet. Derfor har jeg naturligvis efterstræbt at leve op til det ideal.
I perioder har jeg lagt dagens arbejde til rette efter radioavisen samt de regionale nyheder hver halve time. Derudover har jeg forsøgt at følge net-nyheder og trykte aviser så godt det har kunnet lade sig gøre.
Nu er jeg dog nået til et vendepunkt. Nu tager jeg skeen i den anden hånd, eller hvad det nu hedder. I erkendelse af, at mediestrømmen er blevet for stor, har jeg officielt opgivet at følge med i, hvad der foregår ude i verden.
Hermed overgiver jeg mig, for jeg vil åbent bekende, at jeg er blevet kørt over af den store medie-damptromle. Jeg kan ikke mere. Nyhedsmængden er for stor, fokus er for negativt, pengene bestemmer, og mit hoved alt for småt.
Fra nu af vil jeg tilstræbe at modtage de nyheder, der vedkommer mig, og som giver mig mulighed for at handle eller ændre på noget. Derudover vil jeg tilstræbe at modtage medieinput, der gør mig i godt humør. Man kan jo fx spørge sin kone eller sit barn om, hvad der er vigtigt for dem.
