Blandet slik til eftertanke

Vi er nogle stykker, der har et helt særligt kærlighedsforhold til sådan en stor pose blandede bolsjer. Der er selvfølgelig også en del fascination og forventning involveret, for hvad gemmer der sig egentlig af smags-skatte i al denne herlighed?

Lidt på samme måde har jeg det med sognepræst Jens Ole Christensens nye samling udvalgte klummer fra 12 års flittig virksomhed i Kristeligt Dagblad indenfor genren.

Det er den anden af slagsen, og jeg kan kun flove mig over ikke at have kendt den første, for sjældent er jeg blevet præsenteret for så velskrevne, vel-turnerede, engagerende debatindlæg, der vover livtag med vor civilisations mangehånde, både lyder og dyder.

Læst i dag, glemt i morgen. Det er jo lidt det vilkår, den daglige avis lever under. Men der er stof, som hæver sig over hovedparten; som er af lidt mere blivende værdi. Det er nu samlet, og det er kun godt. Især når det som her gøres med forsonende, venligt smil på læben. Her er saft, kraft og ildhu.

Relevante klummer

Sognepræst Jesper Bacher sammenfatter på bogens bagside rammende dens vinkling: ”Bibelen set i lyset af avisen og avisen i lyset af Bibelen”.

Dette ses især i relevante klumme-behandlinger af spørgsmål som organtransplantation, gavmildhed som den kristnes sidste tabu, om finanskrisen, om social kontrol, om kirkens italesættelse af den danske alkoholkultur (eller mangel på samme), om ytringsfrihed kombineret med ytringspli og om LGBT.

Mange af artiklerne er selvfølgelig skrevet på en aktuel baggrund, men heldigvis er den oprindelige udgivelsesdato vedhæftet. Så der er ingen problemer med at orientere sig. Der er helt konkrete, men samtidig pragtfuldt provokerende spørgsmål som:

Er kristne bedre end andre til at tilgive? Var Jesus klar over, at han var Guds Søn? Er vi ved at gå moralsk fallit, mens mennesker sydpå gør det økonomisk? Hvornår blev Darwin guddommelig? Er himlen kedelig?

Jens Ole Christensen er hverken samfundsomvælter eller kirkestormer. I en af klummerne redegør han således klart for, hvorfor han vælger at blive i Folkekirken. Han indrømmer, at kirken befinder sig i en ny virkelighed, der bl.a. skyldes dens generelle, læremæssige krise, men vedkender sig samtidig sin taknemlighed overfor dem, der i andre, ligeledes kritiske tider valgte at holde ud og bad til Gud om kirkens fornyelse:
”De har ofte end ikke fået fodnoter i kirkehistoriebøger, men de gjorde os alle en stor tjeneste” (s. 105).
Gå tæt til byrden, hold ryggen rank, bøj knæene! Den løfteteknik, som forfatterens onkel, der var lægemissionær, henholdt sig til – og som han i øvrigt mente gjaldt i mødet med alle livets andre tilskikkelser. Der behøves vist ikke større hjælp til at få denne klumme-samling på benene. Der står den allerede og uden vaklen. Gå ud i verden. Det kan kun gå godt.

Jens Ole Christensen:
”Replikker mellem tid og evighed. Klummer 2008-2020.”
231 sider. 200 kr. LogosMedia