Venstre sidebanner eksempel

Er der håb om liv efter døden?

Af Robert Strandgaard Andersen. Sognepræst ved Hjordkær Kirke ved Aabenraa

Kim Larsen spørger: ”Vi ses måske igen?” Den sang vil mange gerne synge ved begravelser. Jeg går med til det, bare den synges inden talen.

Man må gerne stå spørgende over for håbet om evigt liv, men i talen forkynder vi et rungende ja til forventningen om gensyn, og i lovprisningen ved jordpåkastelsen lover vi Gud for et levende håb netop ved det, som påsken handler om: Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Påskedag er dér, vi som kristne henter vores svar på, om vi måske skal ses igen. Skal vi opstå fra de døde? Skal vi mødes i Paradiset?

Ja, siger Gud! Vi hænger vores tro på det levende håb, vi har ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Et levende håb

Apostlen Peter var en af dem, der mødte Jesus efter opstandelsen, og netop han skriver:

”Lovet være Gud vor Herre Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”

Som sognepræst proklamerer jeg det vers i to ritualer: Dåb og jordpåkastelse.

Ved starten af livet og efter det sidste åndedræt har Jesu opstandelse gjort noget for os, som vi ikke selv kan gøre. Den har skabt mulighed for vished om, hvor vidt vi hører Gud til, og hvor vidt vi skal opstå til evigt liv i Paradiset.

Guds barmhjertighed

Det er det lille ord barmhjertighed, der midt i lovprisningen giver os vished. Barmhjertighed hører til i en gruppe af ord sammen med fx nåde, miskundhed og godhed. Ord, der forkynder, at forholdet mellem Gud og mennesker ikke kommer i stand ved menneskers forbedringer og anstrengelser, men ved noget, Gud har gjort.

Nåde er det danske ord for noget, der på latin hedder gratia, et ord vi kender som gratis.
Forventningen til og visheden om evigt liv er ikke noget, vi skal betale for. Med alt gratis er der dog den hage, at en anden har betalt. I Aabenraa får skoleelever gratis buskort, men det er jo ikke gratis. Skatteyderne har betalt det. Vores levende håb er gratis for os, men det kostede Jesus alt.

Jesu død på korset var en del af Guds plan om at redde os fra det, der kan skille os fra Gud.

En del af planen

Jesus selv sagde tre gange, at han skulle til Jerusalem og dø, men sagde også tre gange, at han skulle opstå, og en enkelt gang siger han, at han skal give sit liv som løsesum for mennesker.

Jesu død på korset var en del af Guds plan om at redde os fra det, der kan skille os fra Gud. Helt fra Paradisets Have, hvor slangen fik sin dom, har det løfte været kendt og troet: At en af Evas efterkommere ville knuse slangens hoved og gøre det af med ham.

Apostlen Paulus går videre i et af sine breve til at sige, at det var bestemt før verdens grundlæggelse, at vi skulle være Guds børn igennem Kristus og ikke ved at gøre os fortjent til det.

Det er den vilje, der kommer til udtryk op igennem Det gamle Testamente, når Gud lover, at han vil tilgive og frelse mennesker, der egentlig ikke har fortjent det, og det løfte fuldendes med Jesu død og opstandelse.

Tro på løfterne

Ved graven er det et par kvinder, som ser den opstandne Jesus, om eftermiddagen er det to mand på vej ud af byen, om aftenen er det disciplene, der sidder bange i huset, med tiden flere og flere. Englen forkyndte: ”Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt!”

Disciplene så ham med egne øjne, og mange år senere kunne Paulus så sige, at opstandelsen er Guds bekræftelse på, at Jesus virkelig er hans søn, og at Jesu ord er troværdige.

Jesus tog Guds løfter i munden og sagde, at han ville opfylde dem, og vi kan ved at tro på de løfter få en vished ind i hjertet om, at også vi har et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Helt gratis for os. Dyrt betalt for ham – og bekræftet for os påskemorgen, da den korsfæstede Jesus kom til live igen.

Glædelig påske!

Bibelteksten til Påskedag: Mattæus 16, 1-8

Jesus genopstår

Næste dags aften, da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Salome og Maria, Jakobs mor, vellugtende salver til at salve den døde med.

2 Tidligt søndag morgen, mens solen var ved at stå op, gik de ud til gravhulen.

3-4 ”Hvem mon vi kan få til at rulle den store sten væk fra indgangen?” sagde de til hinanden, for stenen var meget tung. Men da de nåede frem, så de, at stenen allerede var rullet væk. Graven var åben.

5 De gik indenfor og så en engel i skikkelse af en ung mand sidde i højre side af gravhulen. Han var iført en lang, hvid klædning. Da kvinderne så englen, blev de forskrækkede,

6 men han sagde til dem: ”Vær ikke bange! Er det ikke Jesus af Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt.

7 Men gå nu hen og sig til Peter og de andre disciple: ”Jesus tager til Galilæa for at mødes med jer dér, sådan som han har sagt jer.””

8 Så snart kvinderne var kommet ud fra gravhulen, gav de sig til at løbe alt, hvad de kunne. De var ude af sig selv og rystede af sindsbevægelse. De turde ikke fortælle nogen, hvad de havde oplevet.