Morten Messerschmidt bekender sin kristne tro

I Forlaget Eksistensens serie ”Kristendommen ifølge…” er turen nu kommet til cand.jur. Morten Messerschmidt (40), der er næstformand i Dansk Folkeparti og sad i Europa-Parlamentet fra 2009-2019.

Krav om kristen politik

Sidste sommer vakte det både opsigt og forargelse, at Morten Messerschmidt kaldte Danmark et kristent land og mente, at vi skal prioritere at hjælpe forfulgte kristne frem for muslimer.

Han har også flere gange udtrykt ønsket om, at politikerne kommer af med deres berøringsangst over for kristendommen og lader kristne værdier fylde mere i den politiske debat. Der burde være mere salmesang og katekismusundervisning i skolerne, ligesom lande, hvor kristne forfølges, skal straffes på ulandsbistanden, mener han.

Mange fordømte i 2020 Morten Messerschmidts udsagn og hævdede, at han med sit ”korstog” bare ville mele sin egen politiske kage. Men der var også mange danskere, som udtrykte sympati for forslaget om, at børn skal synge salmer i skolen.

I folkedybet er der alligevel en erkendelse af, at kirken og troen er en central del af livet på godt og ondt, fastslår Messerschmidt i bogen.

I ”Den kristne arv” møder vi et ærligt, belæst og engageret menneske, som dels beskriver troen og kulturradikalismen hos store danske forfattere, og dels fortæller om sin egen rejse mod troen.

Ateisten kom i tvivl

Som 17-årig blev Morten Messerschmidt kirkesanger i Islebjerg Kirke, selv om han ved ansættelsen erklærede, at han ikke troede på Gud.

Som 23-årig folkevalgt på Christiansborg kom Morten Messerschmidt under stærk indflydelse af Mogens Camre, der ihærdigt afviste enhver tro som overtro.

Ved 30- årsalderen begyndte noget dog at ændre sig, og Morten Messerschmidt begyndte både at gå regelmæssigt i kirke og lytte mere til partikollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe.

Morten Messerschmidts søgen førte ham omkring forfattere som Georg Brandes, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig. Og her viste det sig, at der var sået en del gode frø i den unge ateist, der som kirkesanger havde lært at værdsætte både Grundtvigs salmer og det kirkelige fællesskab.

”…måske var det netop i dette fællesskab den første sten blev lagt til, at jeg senere kunne lægge ungdommens ateistiske sværmerier bag mig?” skriver han (side 60).

Men Grundtvig bliver også misforstået og misbrugt af mange kulturradikale, som fx citerer ”Til et folk de alle hører, Som sig regne selv dertil”.

Her mener Messerschmidt, at hele verset fra digtet Folkeligheden (1848) skal med. Det viser nemlig, at danskhed ifølge Grundtvig også handler om det danske sprog, om fædrelandskærlighed og den kristne tro (side 63-65).

Tør du være kristen?

Centralt i ”Den kristne arv” står tanken om menneskets ansvar over for Gud og næsten, som det udtrykkes i det dobbelte kærlighedsbud.

Messerschmidt begrunder ansvaret ud fra skabelsen og peger på, at mennesket til forskel fra dyrene kender Guds lov og er bundet af sin samvittighed.

Individualismen og postmodernismens tidsånd er både farlig og ikke-kristen. Modgiften hedder besindelse på vor kristne arv, mener han.

I sidste kapitel med den udfordrende overskrift ”Tør du være kristen?” advarer han mod at vælge og vrage tro efter forgodtbefindende og skriver:

”Man er ikke kristen, fordi kristendommen er bedre end andre religioner, der som varer på supermarkedets hylder kan vejes og vægtes som et forbrugsgode. Nej, man er kristen, fordi forkyndelsen om Jesus Kristus som Guds søn og menneskets frelser, der døde på korset for vor skyld, er sand,” fastslår Morten Messerschmidt.

Man kan sagtens glæde sig over meget i denne lille bog uden at dele Messerschmidts politiske anskuelser eller de konsekvenser, han selv drager af sin forholdsvis nyfundne tro. Det er fascinerende, hvordan han får skovlen under de kulturradikale!

Og det er befriende at se endnu en intellektuel gennemskue de løgne, der omgærder mange politisk korrekte floskler – for i stedet at hylde vor fælles, kristne arv.

Det bliver spændende at se, hvor Morten Messerschmidts trosrejse vil føre ham fremover.

Morten Messerschmidt: Den kristne arv. 116 sider. 120 kr. Forlaget Eksistensen