Gravhaven renoveres

Næste gang der kommer turister til Gravhaven i Jerusalem, vil de kunne se mod Golgata fra en helt ny udsigtsplads. Den gamle er allerede nedrevet.

Hollandsk-fødte Riki Neeb har arbejdet i Gravhaven eller ”Gordons Golgata” siden 1993. Hun vil også være på stedet, når Gravhaven engang igen kan åbne efter coronapandemien.

Riki Neeb viser Udfordringen og Reformatorisch Dagblad rundt i den lukkede Gravhave, hvor mange tror, at Jesus blev gravlagt efter korsfæstelsen.

I den ene ende af Gordons Golgata i Jerusalem ligger en stor klippe. Den minder om et kranie, og mange tror derfor, at dette er det Hovedskalsted, som Bibelen beskriver som stedet, hvor Jesus blev korsfæstet.

Turister, pilgrimme, fastboende og andre interesserede har i mange år stået på en lidt mere provisorisk forhøjning for at se hen mod Hovedskalstedet.

Nu er den gamle udsigtsplads ved den arabiske busstation blevet nedrevet. Man har gravet helt ned til grundfjeldet. Noget af havens stengærde skal nedrives, og der skal opsættes en glasvæg, så folk får bedre udsigt mod Golgata. Der skal også være en forhøjning, så folk bedre kan se stedet.

Da Udfordringen besøgte stedet lige før påske, var arbejdet i fuld gang. Der skal støbes med jern i forbindelse med anlægsarbejdet. Nogle palæstinensere fra Betlehem har fået tilladelse af de israelske myndigheder til at udføre arbejdet. De er ligesom alle andre i Gravhaven blevet vaccineret mod corona, og de kan overnatte i Gravhavens hus, når der er total nedlukning.

– Dette arbejde kan kun gøres i denne tid, hvor Gravhaven er lukket, siger Riki Neeb.
Hun fortæller, at også israelske myndigheder har vist interesse for Gordons Golgata, fordi Gravhaven er meget vigtigt sted.

I selve Gravhaven er der blevet ryddet, så der nu er mere plads, og der er opsat nye bænke. Målet er, at grupper og enkeltpersoner skal kunne sidde i fred og bede uden at skulle flytte sig for at give plads til næste gruppe.

Kun vilde blomster

Riki Neeb brænder for Gravhaven. Hun har fulgt den i både op- og nedture. Nogle gange har hun haft en lønnet stilling og været deltidsansat. Når haven har været lukket, som under intifadaen, har hun arbejdet gratis.

– Jeg har arbejdet både i haven, i receptionen og butikken, fortæller hun.

For tiden passer hun haven. Om morgenen vander hun blomster og fejer de stenlagte stier. Hun sørger for, at alt ser fint ud, selv om der ikke kommer turister.

– Nu har vi fået besked om, at vi ikke må købe de farverige blomster, som pynter op. Vi må nøjes med det, som vokser vildt hvert år. Men nu i april–maj springer rosene ud. Det er den smukkeste tid i Gravhaven, fortæller Riki Neeb.

Hun viser en hvid rosenbusk. Ikke langt derfra står figentræet, som har fået små knopper. Der er stille, rent, ryddeligt og velplejet i Gravhaven.

Hvert andet år kommer der gartnere for se på træerne og eventuelt beskære dem. Det skal være trygt at besøge Gravhaven, som er en naturhave.

I haven kan man også se nogle stendynger efter nedrivningen.

– Vi gemmer de gamle sten, så de kan bruges til noget andet, fortæller Neeb.

Da alt lukkede ned

Der har ikke altid været så stille som nu i Gravhaven. Hun fortæller, at der tidligere var åbent fra klokken 8 til 19, og det kunne blive lidt for meget. Nu forventer man måske, at folk vil bestille tid på forhånd, så der bliver plads, når der engang må genåbnes.

I januar sidste år var der 3000 mennesker per dag,
som besøgte Gravhaven. Mange af dem var kinesere.

– I januar sidste år var der 3000 mennesker per dag, som besøgte Gravhaven. Mange af dem var kinesere, fortæller Riki Neeb og tilføjer, at souvenirbutikken gik godt. Der kom også gaver ind til Gravhaven.

Men på grund af nedlukningen har Gravhaven det seneste år været lukket – med undtagelse af et par uger i maj 2020.

– Nu må vi ud i verden for at indsamle gaver for at holde Gravhaven i stand. Hvis turisterne ikke kommer tilbage, er vi afhængige af, hvad folk rundt om i verden vil gi’ os, fortæller Riki Neeb. Hun tilføjer, at hun er den ældste medarbejder og føler et særligt ansvar for stedet.

– Katolikkene har Rom. Vi protestanter må tage vare på Gravhaven. Vi har brug for et sted i Det hellige land, hvor Jesus gik. Herfra går budskabet ud. Vi vil være en stemme i verden.

Gravhaven har lavet et giversystem. De beder folk om et mindre månedligt beløb, så Gordons Golgata kan betale strøm, vand og andre udgifter. Menigheder forventes at bidrage med 50 dollar i måneden.

– Hvornår åbner Gravhaven igen?

– Vi ved ikke, hvad der sker i verden. Måske kan vi snart få små grupper på 50 mennesker. Jeg tror, det kan tage op til fem år, før vi får samme antal besøgende som før coronapandemien.

På internet

Gravhaven har startet med et dagligt andagtsprogram. Riki Neeb spiller guitar og synger sammen med andre i Gravhaven. De læser fra Salmenes Bog og Det nye Testamente og beder for syge.

Det sker også, at folk får en lille vejrrapport, som fortæller, at andagten er blevet udsat på grund af regn.

– Med videoprogrammerne når vi ud i verden, siger Riki Neeb.

Udsendelser fra haven

César Fleitas, som har det tekniske ansvar for videoerne på netsiden og de sociale medier, fortalte, at de nu har fået 4000 seere på morgenprogrammet.

Men dette er ikke det eneste tilbud. Palmesøndag blev der sendt gudstjeneste fra Gravhaven. Der plejer at være op til tre–fire gudstjenester i Gravhaven påskemorgen. Før påsken i år lavede de ansatte et program, som de lagde ud på nettet.

Hvor Jesus gik

Historien om Jesu korsfæstelse på Hovedskalstedet Golgata, hans begravelse og opstandelsen i haven står beskrevet i Mattæus 27, Markus 15, Lukas 23 og 24 samt Johannes 19.

– Tror du, at dette er stedet, hvor Jesus blev korsfæstet og begravet?

Riki Neeb er lidt forsigtig med bombastiske svar. Hun forklarer, at de fra Bibelen ved, at Jesus blev begravet i en grav, som lå i en have. Og Gordons Golgata er en have fra denne tid. Det er nok en rig mand, som har ejet den jødiske grav.

– Det er ikke vigtigt, om dette er den rigtige have. Vi er ikke sikre, men dette er et specielt sted. Det er specielt nok, fastslår Riki Neeb.