– Min datter lider stadig på grund af min fængsling

For blot nogle uger siden fik jeg et brev, hvor en kvinde spurgte, hvordan det gik Farshid. Hun og flere andre beder stadig for ham, selvom det er fem et halvt år siden, han blev løsladt fra fængslet i Iran.

Farshid var leder i undergrundskirken i Iran. Men hans arbejde havde en høj pris. Han tilbragte fem år i fængsel fra 2010 – 2015. Ikke alene sad Farshid i isolation, men hans hustru forlod ham, mens han sad i fængsel.

Jeg er så taknemlig

Han fortæller via en videoforbindelse:

”Jeg har det godt. Siden januar har min datter boet hos mig. Det har forandret mit liv, vi prøver at lære hinanden at kende. Jeg havde ikke set hende ansigt til ansigt i 10 år. Jeg er så taknemmelig.”

På skærmen foran mig ser jeg en mand, der er glad, trods fængsel og en vanskelig familiesituation.

”Jeg har en lang liste med 42 ting, jeg er taknemmelig for,” fortæller han. ”Jeg er taknemmelig for at kunne se mig selv i spejlet, hvad jeg ikke kunne i isolationscellen. Jeg kan frit gå på badeværelset, hvilket jeg heller ikke kunne i fængslet. Jeg er taknemmelig for at kunne sove i et mørkt rum og ikke i lys”.

Han drejer sit kamera og viser listen på vægen, som han kalder taknemmelighedsvæggen.

Det er let at tilgive

Hvordan tilgiver du dem, der har gjort dig ondt?

”Jeg ser sådan på det”, svarer Farshid, ”at jeg selv valgte lidelsen. Nogle får kræft, som er en lidelse, der kommer udefra, og som ikke deres eget valg. Jesus sagde: Ingen tager det (mit liv, red.) fra mig, men jeg sætter det til af mig selv (Johannesevangeliet 10:18). Jeg vidste, det ville koste noget at lægge mit liv ned for Jesus. Peter siger: I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for (1. Petersbrev 4:12). Når du accepterer forfølgelsen, er det let at tilgive. ”

”Jeg prøver at stemme mit liv efter denne tone, hvor Jesus sagde: ’Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør’. Også dem der forårsagede et brud i min fod, dem der medvirkede til at ødelægge mit ægteskab.

I lignelsen om den gældbundne tjener eftergiver en konge en mand 10.000 talenter, men den samme mand ville ikke eftergive en medtjeners gæld til sig selv på kun 100 dinarer.

Vi må tilgive andre, fordi Jesus har tilgivet os vor synd. Hans tilgivelse er overvældende, og hans nåde er ny hver morgen.”

Hårdt for børnene

Hvad var det hårdeste ved at være i fængslet?
– Det sværeste var ikke at kunne være samme med min familie. Min søn græd hver fars dag, og jeg kunne ikke være der.

Min datter led og er stadig mærket i dag, det var det hårdeste. Jeg skulle håndtere meget i familien, men jeg kunne ikke være der for dem.

Guds nærvær i fængslet

Mærkede du Guds nærvær?
– Ja, meget. Jeg oplevede nogle gange, at Gud krammede mig, når jeg lå i sengen i fængslet.
Jeg husker engang i isolation, at Herrens nærvær var stærkt. Jeg sang i stilhed, for der måtte ikke være lyd på.

Jeg dansede engang i min snavsede celle på 2 x 2 meter. Vagten åbnede døren for at se, om jeg ville flygte. Jeg så på ham med et stort smil og spurgte, om han havde det godt. Han svarede: ’Det ser ud til, at du har det mere end godt’.

Når jeg går gennem den mørke nat, oplever jeg Guds nærvær stærkere, end når det går godt. Han var så trofast.”

”Jeg har aldrig været skuffet over Gud. Ofte svarer Gud ikke på min bøn, eller han svarer på en måde, jeg ikke forventede. Jeg har eksempelvis ikke set min søn i 10 år, men jeg har aldrig været skuffet over Gud. Men måske er det mig, der er noget galt med, når jeg ikke har denne oplevelse,” siger Farshid med et smil.

Hvad arbejder du med nu?

”I øjeblikket er jeg mentor for præster, der tjener iranske kristne. Jeg har et hjerte for at styrke præsterne, da de ofte står alene og ikke selv har en præst, som de kan tale med om udbrændthed og sorg.

Jeg har også et hjerte for brudte mennesker. Gud virker gennem brudte mennesker, og vi ser Jesus’ fingeraftryk, når vi ser, hvorledes han har helbredt ødelagte mennesker.”

Farshid fortæller også, at han tjener ikke-iranere. Dermed ønsker han være et forbillede for de mange nye kristne iranere til at missionere, så de kan række evangeliet til ikke-persiske folkeslag.

Forbønnen

Hvad betød det, at folk bad for dig i fængslet?

Jeg oplevede ikke ensomhed i fængslet, jeg var alene, men ikke ensom, og jeg tror, det skyldtes forbøn. Ingen kan klare det alene. Derfor betyder menneskers forbøn meget for mig.

Jeg følte nogle gange kølige, glædelige vinde, der gik gennem mit hjerte. Var det mon, fordi nogen bad for mig? Bed gerne fortsat om, at jeg må se min søn, og at Gud må give mig visdom.

Vi må være lys og udføre vort kald i denne verden, som hele tiden bliver mørkere.

Farshid Fathi og Danmark

Dansk Europamissions givere bidrog i 2004 til, at der kunne indføres nødhjælp til ofrene for jordskælvet i Bam i Iran. Farshid var med til at uddele denne nødhjælp. Poul Thomsen fra Gatten stod for nødhjælpssendingen fra Danmark. I 2005 besøgte Farshid Danmark og havde bl.a. fornøjelsen af at tale på bibelcampingen Sarons Slette samt besøge Dansk Europamissions daværende generalsekretær, Henrik Ertner Rasmussen.

Mange danskere bad for Farshid, mens han sad i fængsel, skrev breve til ham i fængslet og blev orienteret om udviklingen i hans sag gennem Dansk Europamission. Andre har taget over, efter at Farshid forlod Iran. Alene i 2020 sikrede Dansk Europamissions givere, at 23.000 eksemplarer af Det Nye Testamente kunne indsmugles i landet til undergrundskirken.