Ny skoleleder på Jakobskolen
Jakobskolen i Skejby har ansat Simon Hauge Lindbjerg som skoleleder.
– Simon har været på skolen de sidste fire år som lærer og har derfor allerede et godt kendskab til Jakob-skolen, siger bestyrelsesformand Filip Smidt. Han glæder sig meget over ansættelsen af den nye leder, som ”vil være skolens bedste match”.
Simon Hauge Lindbjerg siger selv om sine nye opgaver: “Jeg ser utrolig meget frem til at skulle være skoleleder på Jakobskolen. Det bliver spændende at skulle stå i spidsen for en skole, der ønsker at være en kristen skole i tiden.
Det er en sag, jeg virkelig brænder for. Jeg glæder mig til at arbejde for, at skolen fortsat udvikler sig til gavn for både elever, medarbejdere og forældre”.
Simon er gift med Mariann, og de har 2 børn. Han har tidligere været ansat som undervisningskonsulent ved IMU.