Udfordringen vokser i antal og beholder også annoncerne

Mens næsten alle aviser går tilbage i oplag i disse år, er det lykkedes Udfordringen ikke blot at holde antallet af abonnenter, men at forøge med ca. 100 i forhold til sidste år.

– Det skyldes også, at antallet af net-abonnenter er stigende. Og i alt har vi altså en fremgang i forhold til sidste år, som vi er meget taknemlige for, siger Henri Nissen, som er ansvarshavende redaktør for avisen.

– Vi kunne også slutte sidste års regnskab med over en million i annonceindtægter. Det var kun 23.000 kr. mindre end i 2019, selv om en stor del af året var præget af corona. Så vi kan ikke undgå at føle, at Udfordringen bliver velsignet, siger Henri Nissen.