Forskrækket over Guds Hellighed?

Gå bort fra mig! Jo, vi kender sikkert alle mennesker, som ønsker sig Gud ud af livet. Men aldrig har jeg mødt et menneske, der ønskede sig ud af kirken med den begrundelse som Peter giver i dag: Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en syndig mand.

Men hvad ville vi egentlig svare, hvis et sådant menneske skulle dukke op? Vi kommer så let til at fortegne billedet af Gud i dag. Vi er så bange for at skræmme folk væk fra kirken, at vi heller skærer tænderne af vores forkyndelse, så der ikke bliver stort andet tilbage end en ligegyldiggørende forkyndelse af ”Gud er kærlighed” og lidt almengyldigt politiserende næstekærlighed.

Men nu var det en helt anden levedygtig Gud, Peter havde fået ombord, en som kunne tale, så det kunne røre selv et forhærdet fiskerhjerte og bringe liv i selv de mest døde vande. For hvad så han?

Han så en hellighed og en almagt som af en anden verden. Han så en konges vælde, der fuldkomment væltede Peter af pinden og gjorde ham til en mus på stedet.

Forstår vi det helt?

Selvom vi måske umiddelbart forstår fortællingen, så har vi alligevel vanskeligt ved rigtigt at forholde os til det.

Som arvtagere til den franske revolution, har vi lært, at alle er lige. Men vi vil ikke nøjes med at være lige værdige, vi vil også være hinandens ligemænd, så at vi kan gå og sige ”du” til alle, mens ingen, hverken Gud eller konge eller fædreland skal komme og sige os noget.

Derfor må Gud nu også væk, ud af vort liv. Ok, han må godt være der som pyntesten på vort gravsted, som et tomt prædikat i livet. Som en kongelig eller guddommelig kransekagefigur. Men ikke om vi vil vide af Gud som nogen herre i vort liv.

”Men Han som troner i himlen, ler, Herren spotter dem, så taler han til dem i sin vrede og forfærder dem i sin harme: jeg har dog indsat min konge på Zion mit hellige bjerg.” (Salme 2, 4-6)

Herren er dog konge, om vi vil vide af det eller ej, en almægtig og hellig konge. Dvs. hel, fuldendt, nøjeregnende, altså det fuldstændig modsatte af denne fisker til Peter, som nok kunne lade en finke fare af panden og stadig være en god mand.

Peter vidste det straks i mødet med Jesus, og måtte udbryde: Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand. Han indså, at det slet ikke hang sammen, at han skulle have noget med Gud at gøre, at dette møde dybest set var døden for ham.

For han var ikke hellig, og han havde ikke et ord at svare mod Guds almagt. Og det samme gælder for os alle. Vi er ilde stedt i mødet med Gud. Vi er fordømte ved det syn.

Lad Jesus blive Herre og Mester

Men Jesus blev i båden. Ikke for at trække det hele i land og gyde olie på vandene. Men for at yde den eneste sjælesorg, som kunne lindre Peters smerte og stilne bølgerne i det hjerte, der var oprørt over at se sig selv fordømt og fortabt:

Du lille barn, du skal høre til i mit rige. For jeg, jeg har begravet alle dine synder på havets bund og draget dig op af usselhedens dyb for at føre dig ind til Guds herlighed.

Det er et kærlighedsbudskab, der forandrer, og derfor kom der da nu en helt ny bøn på Petes læber.

Nu bad han ikke længer Jesus gå bort, men nu forlod han selv fiskerbådene og fulgte Jesus. For han var færdig med at være sit eget livs kaptajn og kaste voddene på sit eget bud; nu var Jesus blevet hans herre og mester.

For den båd, der har Jesus ombord, stævner altid mod livet, og derfor var Peters bøn nu også helt forandret. Bliv hos mig, for hos dig er alt det, jeg ikke har i mig selv. I dig er livet til evigt liv.

Søndagens tekst: Luk. 5, 1-11

Simon Peters mirakuløse fiskefangst

1En dag, da Jesus stod nede ved Genesaret Sø, trængte folk sig ind på ham for at kunne høre Guds ord.

2 Så fik han øje på to både, der lå i vandkanten. Fiskerne var gået fra borde og var ved at rense deres net.

3 Jesus gik om bord i den båd, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land, hvorefter han satte sig ned i båden og underviste menneskemængden derfra.

4 Da han var færdig, vendte han sig mod Simon og hans partner og sagde: „Sejl ud på dybt vand og læg jeres garn ud til fangst!”

5„Jamen, mester, vi har slidt hele natten uden at fange noget,” indvendte Simon. „Men når du siger det, så prøver vi igen.”

6 Det varede ikke længe, før nettene var så sprængfyldte med fisk, at de var lige ved at gå i stykker.

7 Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke.

8 Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: „Gå bort fra mig, Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.”

9 Både han selv og hans medhjælpere var lamslåede og forskrækkede over den mirakuløse fiskefangst.

10 Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner.

Men Jesus sagde til Simon: „Vær ikke bange. Fra nu af skal du være menneskefisker.”

11 Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus på fuldtid som hans disciple.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk