Englevagt!

W. Blæsbjerg, Aulum

For en hel del år siden kørte jeg mine forældre til min morbrors 90 års fødselsdag. Ved afslutningen på festen blev der holdt en andagt, jeg kan endnu se min morbrors milde ansigt for mig, da han til slut sagde:

Nu vil jeg ønske, I alle må komme godt hjem. Nogen tænkte måske ”hvorfor skulle vi ikke det?”, men det var bestemt ikke en selvfølgelighed. Det var først på aftenen en dag i november, mørkt og regnfuldt med dårlig sigtbarhed.

Jeg kørte ind på en vejstrækning, som jeg på det tidspunkt ikke kendte, og vidste ikke, at vejen foran mig slog en kraftig bue til venstre. Kunne ikke se lys fra modkørende og troede, vejen gik lige ud og var fri. Derfor begyndte jeg langsomt at overhale en lastbil med anhænger.

Da jeg var midt ud for denne, opdagede jeg pludselig en modkørende bil meget tæt på og med stor fart. Instinktiv kom gaspedalen i bund, og volvoen opnåede fart langt langt over det, den selv havde kraft til.

Dengang som nu mener jeg ikke, der gik mere end et par sekunder, fra jeg observerede den modkørende, til vi på det nærmeste blev ”smidt” ind lige foran lastbilen, og den modkørende bil kom susende forbi.

Efterfølgende kom lastbilens horn i bund gentagne gange. Når jeg kører samme strækning sammen med andre og fortæller om episoden, er der enighed om, at det, der ifølge fysisk gældende love er umuligt, kunne ske. Min kære morbror fik sit ønske opfyldt, med englevagt kom vi alle godt hjem.