Kristne kan lære af muslimsk bønnekald i Køln

Bystyret i Køln har netop givet grønt lys for, at muslimske moskeer må kalde til bøn fra deres minareter. Det har rejst en del protester både i Tyskland og herhjemme. Modstanderne mener, at det er invaderede, at de flere gange i døgnet skal høre på, at Gud er større, som kaldet lyder. Andre mener, at bønnekald er helt på sin plads og udtryk for respekt over for muslimer, som nu er blevet en del af det tyske samfund.

Et af de argumenter, som modstandere mod bønnekald ofte trækker frem, er, at europæiske lande er kristne og derfor hører muslimske bønnekald ikke til her. Problemet er bare, at det bliver sværere og sværere at få øje på, at europæerne virkelig værdsætter deres egen kristentro.

Mange steder i Europa er kirkerne i gang med at forvandle sig til NGO organisationer, der kæmper mere for enten for sexuelle minoriteters rettigheder og grøn omstilling end for budskabet om syndernes forladelse og det evige liv. Der er en sørgelig udvikling, hvor den åndelige kraft fra evangeliet udvandes mere og mere til fordel for en bestemt form for politisk aktivisme.

Selvom det sikkert lyder provokerende i manges ører, så er spørgsmålet, om ikke kristne i Europa kunne tage ved lære af muslimer, hvad angår trospraksis? Egentligt er det jo glædeligt, at der stadigt findes borgere i Europa, som flere gange i døgnet retter deres fulde opmærksom mod Gud for at lovprise ham.

Det kunne frafaldne kristne tage ved lære af. I århundreder var vores døgn opdelt efter de syv tidebønner. Derfor kan islam på en måde være med med at minde os om, hvordan vi selv engang tilbad Gud og lod evangeliet forme vores kultur.

Det er efterhånden trættende at høre på alle dem, som begræder islams tilstedeværelse i Europa, men som samtidigt modarbejder den kristne tro ved at fjerne kristendomsundervisning fra skolerne, fjerne alle spor af kristen kultur i det offentlige rum, og som ofte støtter en politisk kultur, der er direkte anti-kristeligt på mange områder. De ligger, som de selv har redt.

Er man bekymret for islams vækst i Europa, så burde man begynde at tale med muslimer om, hvem Gud er, og forkynde Kristus. Til forskel fra mange etniske europæere, så er muslimer åbne overfor Gud og villige til at indrette deres dag efter bøn og lovprisning.

Mange af dem vil formodentlig også være modtagelige overfor evangeliet, hvis de blev mødt af en sand, kærlig kristen kultur – og ikke kun brok eller hån.