Myrdet britisk politiker var en utrættelig prolife-forkæmper

Sir David Amess. Foto: Wikipedia

Den konservative politiker, Sir David Amess, døde den 15. oktober 2021, efter at han blev stukket ned i en kirke under et vælgermøde i byen Leigh-on-Sea i Essex.

Paramedicinere kæmpede i to timer forgæves for at redde politikerens liv efter angrebet. En lokal katolsk præst, Fader Jeffrey Woolnough, henvendte sig for at tilbyde den døende mand forbøn og Den sidste Olie, men han blev afvist af politiet og bad i stedet på gaden uden for metodistkirken.

Den 69-årige Sir David Amess efterlader sig hustruen Julia og fem børn. Som politiker var han kendt for sin kamp mod samkønnet ægteskab, eutanasi og abort. Han var protektor for NGO’en Right To Life UK. Samtidig var han stærkt engageret i kampen for dyrevelfærd.

Siden jordskredsvalget i 1983 har Sir David arbejdet utrætteligt for at sikre nye måder til beskyttelse af ufødte børn og mere støtte til gravide kvinder, der overvejer abort. Kun tre andre har siddet længere i Underhuset, skriver Christian Today.

Chris Whitehouse fra Right To Life UK udtalte efter drabet:

”Jeg er dybt chokeret. David og jeg har arbejdet sammen i kampagner, siden vi begge startede i parlamentet in 1983. Han var altid en mild og høflig mand, som udstrålede charme og ægte medfølelse. Parlamentet, hans parti og familien er alle blev fattigere med tabet af ham. Må han hvile i fred, må det evige lys skinne på ham, og må hans familie finde trøst.”

Om Sir Davids gode manerer som speaker i parlamentet udtalte seniormedlem af Underhuset Sir Peter Bottomley:

”Han var dedikeret til vælgerkredsen og ydede et stærkt bidrag i parlamentet. Han var den type person, som gav parlamentet et godt navn.”

Sir David Amess’ formodede drabsmand er 25 år gammel og født i England. Hans far, som tidligere har været rådgiver for Somalias premierminister, er rystet over sønnens udåd, der af politiet betegnes som en islamistisk terrorhandling.