Først da Annica gav slip, fandt hun fred med Gud og sig selv

37-årige Annica Victoria Jacobsen voksede op i en kristen familie, som var meget synlige i deres tjeneste som ledere og præster i kirken. Hun følte, at hun stod i skyggen af familien og kæmpede med sin identitet og sit selvværd.

Hun vil beskrive sig selv som værende ”søndagskristen” dengang. Hun syntes, at alle andre havde oplevet et ”møde” med Gud, men for hende var Gud bare i hovedet og ikke i hjertet. Hun kom ingen vegne.

– Jeg havde en længsel efter mere end bare at komme i kirke søndag efter søndag, siger Annica.

Tog kontrol

– Jeg elskede min familie, men oplevede mig bare som ”datter af” eller ”søster til”, når vi var i kirkelige sammenhænge osv. Jeg blev ikke anerkendt som Annica. Så jeg satte mig selv i skyggen, da jeg følte mig anderledes.
Da jeg var 11 år, begyndte jeg at tage kontrol over mig selv. En af de måder, jeg tog kontrol på, var ved at sætte mit hår op, og jeg havde det ALDRIG løst. På den måde, følte jeg, at jeg kunne lukke af for de følelser, jeg havde i mig selv.
Jeg tænkte, at hvis jeg havde løst hår, hvem var jeg så? Det blev en vigtig del af min identitet, som gav mig ro. Det holdt i 18 år, og jeg slap det først, da jeg var omkring 30 år – så jeg var fastlåst i mange år.

Kronisk sygdom

– Jeg har, siden jeg var lille, kæmpet med sygdom. Jeg døjede med øre-infektioner og forskellige kroniske sygdomme mv., som vi i familien undrede os over. Hvorfor skete det med mig og ikke mine søskende?
Jeg havde bl.a. problemer med min ryg. Den var skæv og S-formet. Jeg måtte gå med korset i 3 måneder, og det var ikke særlig fedt, når jeg i forvejen følte mig anderledes – alle kiggede jo på mig! Så jeg skulle opereres, for ellers ville jeg blive pukkelrygget som gammel. Jeg kunne først blive opereret som fuldvoksen, så det blev jeg, da jeg var 14 år.

På et tidspunkt blev Annica indlagt, og lægerne undersøgte hende grundigt for stofskifte og en masse andre ting. De fandt ud af, at hun havde alt for lidt kalk i blodet.

– Lægen ville helt til bunds i sagen, og jeg blev sendt til scanning, fik taget en masse blodprøver osv. Så lavede lægen også en gen-analyse og fandt ud af, at jeg havde en sjælden sygdom, som hedder ”22Q11 Digeorge syndrom” .
Det er en sygdom, som opstod, da jeg blev født. Den består i, at der mangler noget på et kromosom – og det er årsagen til de sygdomsforløb, jeg har. Det gav mig perspektiv på, hvorfor jeg havde det med ryggen og andre ting. Så det var meget afklarende for mig og min familie.

Andre følgevirkninger

Men Annica oplevede, at der var mange følgevirkninger af sygdommen – også psykiske.

– Jeg har fået diagnosticeret angst/OCD, som er en af konsekvenserne af min sjældne sygdom. Jeg har rigtig meget tankemylder og det, sammen med alt det andet, gør, at jeg ikke kan magte et arbejde, selv om jeg både har prøvet almindeligt arbejde, arbejdsprøvning mv. Men det er endt med en førtidspension, hvilket gør, at jeg har et liv, hvor der er plads til mig og ikke bare sygdom og udfordringer, forklarer Annica.

En gang om året er Annica til samtale på center for sjældne sygdomme i Århus (Man bliver tilknyttet Center for sjældne sygdomme, når man er én ud af 2000, som har en sygdom). Det betyder meget for hende.

– Det er så godt, for der tager de hele mig, som person, og ikke bare hver enkelt sygdom, og det føles rart, siger hun.

En proces begyndte

Mens alt dette stod på, levede Annica stadig i sin kontrol – med en længsel om en forandring.

– Så skete der det, at Gud placerede nogle mennesker i mit liv, som fik taleret i mit liv. De hjalp mig med at åbne op og få snakket om de ting, jeg kæmpede med. Pludselig var der nogen, der så noget i mig og hjalp mig med ting, jeg kunne arbejde med, så jeg kunne komme videre i mit liv, fortæller hun.

– Jeg kom i gang med en proces – som at skrælle et løg, lag for lag. Jeg havde jo pakket det hele ind og ikke givet nogen plads til at komme ind. Jeg var i et indre fængsel. De gav mig mod til at komme til psykolog og psykiater og få den hjælp, jeg havde brug for. Jeg kæmpede jo rigtig meget med min angst.

At Gud gav Annica disse mennesker i sit liv, gav hende mod til at komme ud af sin skal.

– Jeg begyndte at lære mig selv at kende og fandt ud af, at der var en identitet i mig, som ikke behøvede at blive gemt væk. Gud fik plads til at arbejde, og jeg følte, at han byggede mig op fra bunden, og Han blev mit fundament.

Gennembrud

– Den længsel, jeg havde efter at mærke Gud i mit hjerte, blev til virkelighed. Gud blev mit sikkerhedsnet, og jeg ved, at ingen kan fjerne det fundament, jeg har fundet i Gud. Bibelen blev en opmuntring for mig – den blev levende for mig og giver mig mere nu, end før.

Fra at være søndagskristen, lever jeg nu i en Gudsrelation og har forstået, at Gud er større end alt. Jeg bygger mit liv på noget, der er større, og det synes jeg er helt fantastisk. Jeg havde aldrig troet, at det ville ske for mig, at jeg skulle finde Gud på den måde. – og lige pludselig kunne jeg tage min elastik af! Håret behøvede ikke mere at være sat op, for at jeg havde kontrollen, for Gud havde fået kontrollen. Det var en milepæl, et mirakel, der skete i mit liv!

Nyt liv

Før alt det her skete var Gud der, men han var mere en ”ting” eller noget i andre og ikke mig. Han var i kirken og ikke hos mig herhjemme. Jeg troede jo på Gud, men der var en distance til Ham, så der var ikke noget liv. Men nu er Gud blevet en levende relation, en, som er der 24/7, og han er hos mig, også herhjemme. Han er blevet til liv i mig, og han er altid nær, uanset hvor jeg er.

– Salme 139 i Bibelen beskriver Guds syn på mennesket, hvordan han så os, allerede før vi blev skabt, og altid har elsket hvert enkelt menneske.
Tidligere brød jeg mig ikke om Salme 139, fordi den beskrev jo, hvordan Gud ser på en, og jeg følte jo ikke, han så sådan på mig, siger Annica. Men nu elsker jeg den, for nu ved jeg, at Gud også ser sådan på mig. Jeg har valgt, at jeg vil stole på de løfter, Gud har givet i Bibelen.

Giv slip

– Jeg ved, at mange kæmper med at give slip på ting i deres liv, og jeg vil bare opmuntre til at give slip og lade Gud bryde det ned og bygge det op igen, som Han vil. Tag imod de mennesker der gerne vil hjælpe, for det er en gave. Jeg gik og troede, at Gud ikke var der for mig, at han var der kun for andre – men det passer i hvert fald ikke! Han er der for DIG og for MIG.

Små skridt

– Jeg er stadig i en proces og tager små skridt, som udvikler mig. Jeg har skrevet en lovsang, som en tak til Gud for, hvad han har gjort for mig. Den sang beskriver den kamp, jeg har været igennem. Gud har givet mig et nyt perspektiv, så jeg kan se tingene ovenfra – som Han ser dem. Det er en sang, som kommer fra mit hjerte, og jeg håber, at den kan hjælpe nogen. Det har været svært, med alt det jeg har været igennem, men jeg håber, at Gud kan bruge det til at opmuntre andre, slutter Annica.

Gi’r slip

Af Annica Victoria Jakobsen 2021:

Vers 1:
Gud du har altid, kendt mit hjerte
Hvert et tankemylder har du set
Gud når jeg tvivler, ser du mod mig
Hjælp mig, se mod dig igen

Omkvæd:
Fra kontrol til frihed
Fra angst til ro
Fra mit mørke indre
Gud du gi’r mig liv
Gud, jeg giver slip
Tag din plads, flyt ind
Gud jeg giver op
Tag din plads flyt ind

Vers 2:
Gud, når du bryder ned, bygger du altid op igen
Et fundament i dig står fast
Gud, når jeg frygter, er du med mig
Hjælp mig at, holde fast i dig

Bridge:
Jeg giver slip
Gi’r dig alt
Byder dig ind
Gi’r dig plads (flyt ind)

Outro:
Fra kontrol til frihed
Fra angst til ro
Fra dit mørke indre
Jeg gir dig liv
Åh mit barn, giv slip
Jeg tar min plads og flytter ind
Mit barn kom nær
Tag din plads, her i mig