Ved min Farmors dødsleje
Dagen før min Farmors død bad jeg Fadervor for hende. Det havde jeg ikke gjort i årevis. Som barn bad vi sammen før sengetid.
3. juni 2017 om eftermiddagen havde jeg vågevagt ved min Farmor. Hun døde 98 år gammel næste morgen den 4. juni.
Som jeg sad der i en stol og betragtede min hensovende Farmor, følte jeg mig tilskyndet til at bede Fadervor for hende. På det tidspunkt havde jeg ikke bedt kristendommens klassiske bøn i årevis.
Jeg sang også Hil dig, frelser og forsoner og Op, al den ting, som Gud har gjort for hende. I hendes salmebog var der en prik ved hver af de to salmer, og de var netop to af salmerne til hendes bisættelse.
Fadervor før sengetid
Når jeg overnattede hos min Farmor som barn, sov jeg inde i dobbeltsengen, og vi bad Fadervor sammen før sengetid. Den gamle version med vorde, ikke blive og thi, ikke for. Sådan siger jeg stadig Fadervor.
Engang spurgte jeg hende, om hun stadig bad Fadervor hver aften. Hun svarede: “Ja! Gør du ikke det?” og kiggede forundret på mig. Dengang gjorde jeg ikke, og det gør jeg stadig ikke hver aften. Men af og til.
Min Farmor var ked af det, da jeg som 20-årig meldte mig ud af Folkekirken og erklærede mig som ateist. Hun kunne heller ikke lide, når jeg bandede. I dag forstår jeg grueligt godt, at hun blev påvirket af mine bandeord, for i dag har jeg det lige sådan.
Meget at takke for
Jeg er overbevist om, at Gud lyttede med, da jeg reciterede Fadervor ved min Farmors dødsleje, og at bønnen var medvirkende årsag til, at jeg godt syv måneder senere begyndte at læse Bibelen fra ende til anden. I årevis havde jeg villet læse denne bøgernes bog, men havde ikke begyndt.
I min Farmors sidste tid på Jorden skrev jeg en liste med ting, jeg gerne ville lave med hende. For eksempel bage pandekager til os og spille gamle sange for hende på min telefon. Jeg nåede igennem listen, og jeg har meget at takke min Farmor for. Måske mest af alt at vi bad Fadervor sammen før sengetid, da jeg var barn.
