Grimme spor i sindet fra barndommen

Kære Poul Henning

Vi har tidligere talt sammen flere gange – tak for det. Jeg kæmper fortsat med dybe grimme spor afsat af mine forældre. Jeg har skrevet det ned, men endte med ikke at kunne holde ud at skrive mere. Følgende minder og udtalelser dukkede op:

1. Jeg er intet værd og har ingen berettigelse, når jeg ikke kan arbejde og dermed forsørge mig selv.

2. Jeg er ikke en god mor for mine børn, når jeg har en psykiatrisk diagnose.

3. Jeg er ikke syg, men doven.

4. Jeg påtalte deres hårdhed, hvortil de svarede: ”Vi gør dig parat til livet, for det er barskt”.

Kærlig hilsen ’Den anonyme’

Kære ven

Tak for både samtale og mail. Ja, altså – det er da forfærdeligt, hvad forældre kan byde deres børn. Den slags udtalelser giver en utryg og usikker identitetsdannelse.

Gad vide, hvad de selv har været udsat for i deres opvækst? Naturligvis, er vi alle højt elsket af Gud. Det har ikke med vores arbejdsevne, udseende eller formåen i øvrigt at gøre.

Vi kan alle rammes af både fysisk og psykisk sygdom. Halvdelen af Danmarks befolkning er på overførselsindkomst. Årsagen hertil er primært sygdom og alder.

Det ville da være skrækkeligt, hvis de ældre skulle føle sig som en ”ældrebyrde”, og de syge skulle føle sig forkerte, fordi de ikke kan klare et job og dermed producere.

Vi har historisk set et meget overdrevent fokus på produktion. Desværre er det ikke kun hos dine forældre, man kan møde denne tanke. Tænk blot på vores typiske første spørgsmål til dem vi ikke kender så godt: ”Hvad laver du”?

På Bibelens tid var man ofte defineret ud fra ens slægt. Det kan man også møde særligt i ø-samfund i dag, her kan man være ”tilflytter”, så længe der ikke har boet fire generationer på øen.

Vi defineres imidlertid ikke primært ud fra et arbejdsforhold eller et slægtsforhold, men et faderforhold.

Beretningen fra Lukas kapitel 15 om de to fortabte sønner – den fortabte søn og den fortabte søns storebror lærer os herom. Storebrorens identitet var at pukle.

Hans faderforhold var snarere et arbejdsgiverforhold. Da den mindste bror vendte hjem efter at have levet et udsvævende liv, kunne broderen ikke håndtere faderens generøsitet.

Han blev vred og sagde: ”Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner.” Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.”

Et sammenstød af dimensioner. To verdener. To tankesæt. Man kunne ønske, at dine forældre også fik lov at smage og tilegne sig Guds nåde, for vi maler ofte i vores eget billede.

Med Jesus bryder Guds rige igennem – et andet rige. ”Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.”(Joh.10:10-11)

Konkret skal du have demonteret alle de løgne, der er landet i dit sind og fylder i nuet. Det er fuldt ud forståeligt, at de er landet der, men det ændrer ikke ved det faktum, at det er løgne.

Løgnens far vil altid stjæle, slagte og ødelægge. Løgne skal ikke behandles med dansk rundbords pædagogik, hvor alle kan have en mening om alt. Løgne skal konfronteres med sandheden fra Guds ord.

Akkurat som mørket skal konfronteres med lyset. Guds rige er sandhedens og lysets rige. Guds søn blev åbenbaret for at ”tilintetgøre Djævelens gerninger”(1Joh.3.8)

Må Gud give dig stor nåde og også hjælp i terapi. Du er ikke skabt til at lade dig definere af fortidens løgne og dårligdom påført fra andre mennesker. Lev i Guds faderhus – ”Alt mit er dit!”.

Kærlig hilsen
Poul Henning