Jeg er for meget i dødskyggens dal
Kære Poul Henning
Jeg kæmper, det bedste jeg kan. Jeg læser din bog PsykiaTro og bruger indholdet. Jeg føler, at jeg er for meget i dødskyggens dal. De mange svigt i mit liv lammer mig delvis. Jeg vil gerne blive glad igen. Jeg ved også, at man bedst kan være glad med andre, når man har det godt med sig selv. Jeg beder Jesus sende Helligåndens fred.
Kære ven
Tak for dit skriv. Det gør mig ondt, at du kæmper med af finde glæden. Svigt sker i samspillet med andre mennesker. Svigt, forventninger og skuffelse er tæt forbundet.
Du havde regnet med….
Dit indre regnestykke gik ikke op….
Du følte, at du blev urimelig behandlet….
Vi kan se i 5 retninger – indad, fremad, tilbage, til siden og opad.
Retningen er helt afgørende for et godt liv.
Du er bekendt med Salme 23, hvor det i linje 7 lyder: Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal!
Vi er enige om, at ordet ”end” betyder, at det er lidelser og vanskeligheder, men heldigvis ikke hele tiden. Du indhentes af dine tanker omhandlende svigt fra fortiden. De nævnte svigt er reelle og kan ikke ændres. Det gode spørgsmål er derfor: Hvordan håndteres fortidens svigt i nutidens nu?
Vores hukommelse er ikke helt pålidelig. Særligt i kriser er hjerne selektiv, den frasorterer visse input, hvilket kan forvrænge billedet. Du må derfor være nådig over for dig selv og de mennesker, der har svigtet dig. Du husker de nævnte svigt på en bestemt måde, men midt i det var der også andre nuancer og farver. Desværre husker vores hjerne ofte det dårlige bedst. Man siger, at der skal 16 gode input til at ophæve 1 dårligt.
Det er nemmere at acceptere et svigt, når man ser og forstår hele billedet. Et oplevet svigt kan da flyttes fra, at man opfatter et andet menneske som ondt, til at man nu oplever, at et andet menneske svigtede på et bestemt tidspunkt og i en bestemt situation på grund af en forudgående vanskelig virkelighed. Et oplevet svigt kan også nuanceres ved, at man måske selv var med til at optrappe og fastholde konflikten. Uanset, så skal fortidens tanker ikke forstyrre nuet. Alle har en rygsæk af oplevelser, man helst ville have været foruden. Jesus er inde på emnet i Johannes-evangeliet:
”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”(Joh.16:33)
Accept er her at forstå, at trængsler og prøvelser er et livsvilkår. Pointen er imidlertid, at vi hviler i Gud, for i Ham er der fred, og ud fra Ham er der frihed, modighed og dermed frimodighed.
Det er helt klart en proces og en læring. Paulus, der kendte til svigt, skriver i Filipperbrevet: ”jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har”. Vi må lære at være glade også for lidt. Måske vi har mistet nogle venskaber, midler og muligheder, men glæde og tilfredshed hænger også sammen. Vi må øve os i at vandre og ikke campere i dødskyggens dal. Jeg vil bede om, at du ikke skal lammes og miste glæden. Lad os dybt og inderligt modtage juleevangeliet: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”
Godt nytår til dig og dine!
Kærlig hilsen
Poul Henning