Placér din barndomsmappe i Guds kartotek

Kære Poul Henning

Jeg skriver til dig om minder, der dukker op fra samværet med mine forældre.
Jeg har svært ved at holde tårerne tilbage.
– Da jeg var lille, lukkede de mig ofte inde på mit værelse, hvis jeg ikke gjorde, som de ville.
– De sagde, at andre menneskers godhed mod mig var forkert.
– Mine forældre brugte den tanke, at ingen andre end dem var til at stole på. Det gjorde et dybt indtryk på mig, fordi jeg jo ikke oplevede, at jeg kunne stole på dem.
– Hvad andre mennesker tog alvorligt, fejede de ind under gulvtæppet, her også en ufrivillig abort på et tidspunkt.
Tak om du vil hjælpe mig.

Kærlig hilsen Den anonyme

Kære ven

Mange tak for din fortrolige mail. Det er sørgeligt at læse! Du har været i et slags fangenskab midt i dine forældres ord og handlinger. Du har været udsat for magtmisbrug, fortielse og fordrejelse af sandheden. Desværre er livet og verden ikke retfærdig, du har mødt en skyggeside i livet fra dine allernærmeste. Det er stærkt, at du bringer det frem i lyset, det er en del af din lægedom – tak.

Vrede har her været helt berettiget, men bitterhed kan ødelægge et menneske. Det er stort, at din naturlige vrede imod det uretfærdige ikke er endt i bitterhed. Jesus har igennem sit liv vist en vej også i det her spørgsmål.

Lad os sammen læse og grunde over 1. Pet. 2, 20-25:

”Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor. Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt, på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.”

Det er befriende at overgive sin sag til ham, der dømmer retfærdigt. Det er forløsende at blive helbredt af vore sjæles hyrde og tilsynsmand. Tilsynsmanden har netop bragt denne uretfærdighed frem i dit sind, så langt frem, at du har kunnet formulere din smerte. Det har hyrden gjort, fordi han vil læge og trøste dig. Du er uforskyldt blevet påført sår og synd. En del af lægedommen er derfra, at du nu ”død fra synden, skal leve for retfærdigheden”.

Du er retfærdiggjort af Kristus. Hyrden vil på grund af det fuldbragte værk på Golgata føre dig frem som hellig, fejlfri og uangribelig for sit ansigt – se Kol.1:22. Det er din nye identitet.

Min fars bedste bibelvers var Jesu ord på korset: ”Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. Den måde at anskue dine forældres ondskab på, kan også være en befriende vej at gå.

Må Gud i denne juletid fylde dit hjerte med kærlighed, glæde og fred, også når du næste gang skal mødes med dine forældre. Det er forbilledligt, hvad du gør. Du har overgivet din sag. Du har kastet din byrde på Herren. Kærligheden vil sejre. Du har placeret din barndomsmappe i Guds kartotek og finder derfor mere og mere helbredelse ved Jesu sår.

Kærlig hilsen
Poul Henning