Vanskelig opvækst styrer mit voksenliv

Kære Poul Henning

Vi har talt om, hvordan grundlæggende antagelser – ”statements” – forenklede sort/hvide overskrifter fra barndommen, kan præge og styre vores voksne liv. Jeg har efterfølgende skrevet oplevelser og antagelser ned, men måtte til sidst stoppe, da jeg endte med at stortude. Jeg er indoktrineret hjemmefra. Jeg kan derfor ikke slippe nogle dybe antagelser:

1. Jeg var uønsket fra fødslen af, min mor ville ikke have børn.

2. Min far har flere gang sagt, at jeg var grim og fed.

3. De sagde, at mit hoved var for stort, og jeg lignede en elefant.

4. De hånede mig, og jeg var angst hver dag.

5. Som barn fik jeg ofte migræne eller mavekramper, de gjorde intet for at hjælpe mig.

6. Min mor bestemte mit udseende, hun farvede mit hår og ønskede, at jeg var tynd med meget langt lyst hår.

7. Min mor styrede min fødeindtagelse med hård hånd, jeg kunne aldrig få en mellemmad, hvis jeg var sulten.

8. Mine forældre vidste ingen omsorg eller varme.

Kære ven

Det er sørgeligt og voldsomt at læse. Tak at du så åbenhjertigt deler din barndom med os. Jeg ved, at du er en personlig kristen. Det er skønt, at du er døbt med Helligånden og læser i din bibel. At du græder, fortæller mig, at der er mange områder i dit sind, der har brug for lægedom, nåde og sandhed fra Gud.

Helt grundlæggende tænker jeg, at du skal ud på en rejse, hvor dine forældres løgne om dig skal skiftes ud med sandheden fra Guds ord. At få Guds sandhed ind i sindet, kræver både kendskab til Guds ord og Guds nådige tilgang og lægedom.

Det tager tid at få skiftet løgne ud med sandhed, men det er sandheden, der sætter fri. Dine oplevelser er virkelige.

Acceptprocessen kan fx beskrives som en rejse igennem fem overskrifter:

1. At læne sig op ad oplevelsen

2. At åbne sig for oplevelsen

3. At give plads til oplevelsen

4. At slutte fred med oplevelsen

5. At vokse på grund af oplevelsen

I tårer har du været igennem punkt 1 og 2, du er på vej ind i punkt 3, 4 og 5.

3. At give plads til oplevelsen:

Ja, mine forældre sagde, at jeg var grim, fed og lignede en elefant med et stort hoved, men det er ikke sandt, for jeg er smuk, underfuldt skabt, unik i Guds øjne, enestående og perfekt.
Det falske udsagn må nu konfronteres med Guds ords sandhed.

4. At slutte fred med oplevelsen:

Nuvel, jeg vil ikke bære på nag eller være vred på dem. Jeg vil tilgive dem. De overfusede mig med mange dårlige ord, men det blev en del af mit lidelseskald. Jeg kan ikke ændre det. Jeg må lade det ligge. Det blev en del af min livsbagage, men LIVET er mere end det svære, og Gud kan forvandle minus til plus. ”Vi ved, at alt samvirker til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.”(Rom.8:28)

5. At vokse på grund af oplevelsen:

Du gentager denne 5 punkts rejse i bøn til Gud, der vil læge, trøste og forløse. Du vil da opleve, at livet er som en spiral, der bevæger sig opad. Når dine tanker om nogle måneder kommer forbi dette punkt på ”livsspiralen”, kan du stadigvæk huske det, men det gør ikke så ondt mere.

Du er blevet lægt, men skal fortsat storspise og implementere Guds nådefulde ord, og med forsigtighed leve med det ar og den skrøbelighed, som i uheldige omstændigheder kan blusse op igen. Du er i Guds favn. Du har meget brug for Guds menighed og kristne venner. Må Gud midt i din dybe og svære personlige rejse også give dig perspektiv:

”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.”(Matt.28:20b)

Kærlig hilsen
Poul Henning