Danske kvinder kan lære af kvinder fra den forfulgte kirke
Forfulgte kristne kvinders historier kan lære danske kvinder ikke at se sig selv som ofre, men i stedet søge efter, finde og udnytte deres styrke og mod.
Kvinder er i mange år blevet set som sårbare. Ligestilling og feminisme bliver flittigt debatteret i medier og den offentlige debat. Det har taget mange år at nå hertil, hvor vi er i Danmark i dag, og selvom vi stadig kan nå længere i Danmark, så ser vi i Open Doors mange steder i verden, hvor kvinder er langt mere udsatte og sårbare.
Det ser vi også blandt forfulgte kristne, hvor talrige kvinder bliver forfulgt både på grund af deres køn og på grund af deres tro. I Open Doors kalder vi dem dobbelt sårbare, og vores hjerter bløder for dem.
Seksuel vold og tvangsægteskaber er de hyppigst forekommende typer af forfølgelser rettet mod kristne kvinder. I de tilfælde, hvor den seksuelle vold finder sted uden for ægteskabet, tvinges offeret nogle gange til at gifte sig med gerningsmanden. Formålet er at vanære den kristne kvinde eller pige og dermed hendes familie og kristne fællesskab.
Vanære og skam er i det hele taget et dominerende tema, når det kommer til seksuel vold. For det er ikke nok med, at ofrene er blevet udsat for voldsomme fysiske og psykiske overgreb – mange steder opfattes de som vanærede og stigmatiserede for altid, hvilket får selv deres familie og kristne fællesskab til at vende ryggen til dem.
Det samme gælder, hvis det lykkes en kvinde at slippe fri af et tvangsægteskab. I ikke færre end 45 ud af 50 lande på Open Doors’ World Watch List over lande, hvor forfølgelsen af kristne er værst, bruges tvangsægteskaber som en måde at få kvinder til at forlade den kristne tro på.
Forfulgte kristne kvinder kæmper tydeligvis en helt anden kamp for rettigheder end den, vi kæmper i Danmark. Og den kan virke fjern for os. Men kvinderne i den forfulgte kirke er ikke svage. De er stærke! Deres styrke og mod er en stor inspiration for os i Danmark. De er sårbare helte.
Vi drømmer om styrke som Kirti fra Indien
En af disse heroiske kvinder er indiske Kirti. I sin landsby har hun oplevet modstanden mod sin tro på hårdeste vis. Hun konverterede fra hinduismen sammen med sin mand, og de etablerede en lille huskirke ud fra deres hjem. Det fik landsbyens ledere til først at true parret med tæsk og senere at gøre alvor af truslerne.
Kirtis mand blev dræbt for sin tro, og Kirti har fået varige skader på rygraden efter de tæsk, hun fik. Selvom Kirti har mistet sin mand, er hun fortsat med at mødes med andre kristne i sit hjem. Under coronapandemien er den lille huskirke blevet udvidet med 10 familier fra landsbyen.
Selv Kirtis svigerfar, som beskyldte hende for at være årsag til sin søns død, er nu blevet kristen. Ved siden af kirkearbejdet er Kirti eneforsørger for sine børn samt for sine svigerforældre, som er flyttet ind hos hende. Med sine kun 149 centimeter knokler hun i sit lille landbrug og mætter derved syv munde hver eneste dag.
Kirti har betalt en af de dyreste priser for sin tro – alligevel holder hun ud og står fast på sin ret til at tro. Samtidig viser hun en ekstrem styrke ved at holde sin familie kørende i en tid med voldsom sorg. Den styrke kan hun og andre kvinder bruge til at udrette store ting, og vi drømmer om at have samme styrke til at gøre en forskel.
Vi beundrer iranske Marys mod
En anden, hvis historie har inspireret os, er 22-årige Mary Mohammadi fra Iran. Selv om hun bor i et land, hvor det er tæt på umuligt at konvertere fra islam til kristentro, trodsede hun alle kulturelle og religiøse barrierer og konverterede, mens hun endnu blot var teenager.
Mary er veluddannet og kæmper i fuld offentlighed for kristnes rettigheder i Iran. Hendes kamp er ikke uden konsekvenser. På trods af sin unge alder har hun allerede været udsat for tortur, tilbragt mere end ni måneder i fængsel, mistet sit job og er blevet smidt ud af universitetet i Teheran og nægtet at fortsætte sin uddannelse, fordi hun bar sin hijab forkert i forhold til islamisk lovgivning. Senest har hun fået en dom på mere end tre måneders fængsel og 10 piskeslag for at deltage i en protest.
Selvom Mary bliver straffet for sin tro, holder hun fast og kæmper videre. Hun bliver i det land, hvor hun bliver forfulgt. Hun gør tilmed sig selv til skydeskive i kampen for sin egen og sine kristne venners ret til at tro. Vi beundrer hendes mod og styrke til at holde fast i det allervigtigste, og hun inspirerer os til ikke at lade os slå ud af modstand.
Vi kan lære af de forfulgte kristne kvinder
Eksemplerne viser, at forfulgte kristne kvinder selv har styrken og modet til at gøre en forskel. Vi skal ikke redde dem, men vi skylder vores forfulgte søstre at stå sammen med dem, mens vi kæmper vores egen kamp for rettigheder. Samtidig skylder vi dem at lære af deres historier.
Det har taget mange år at nå hertil, hvor vi er i Danmark i dag, men ligestilling og feminisme bliver stadig flittigt debatteret i medier og den offentlige debat, og Mee To-bølgen viser, at vi stadig ikke er i mål. Mary, Kirti og de tusindvis af andre forfulgte kristne kvinders historier lærer os, at vi ikke skal se os selv som ofre, men at vi skal finde og udnytte vores styrke og mod.